Spengler slog Kongen Bruno Spengler kæmper for at hente den samlede andenplads og forsøge at lave en Mercedes 1-2 i denne sæson. Canadieren gjorde sine chancer bedre ved at sætte den hurtigste tid i den anden test på Bugatti-banen ved Le Mans.
Men der bliver kamp til stregen fra Tom Kristensens side. Den eneste tilbageværende dansker i feltet kørte stadig en toptid ind og ligner fortsat det bedste bud fra Audis side. Noget skuffende har det vist sig at Martin Tomczyk er - vinderen fra det seneste løb i Barcelona. Han ligger i den nederste halvdel, ligesom det var tilfældet tidligere på dagen.
DTM er ankommet til Le Mans - her er Bernd Schneider på vej mod Dunlop-broen (Foto: DTM)
Generelt er der kommet lidt mere skub i Mercedes-racerne, mens det igen begyndte at blive hverdag for Thed Björk. Den vikarierende svensker var dog stadig den bedste 2004-racer, hvilket jo ikke er helt overraskende eftersom den har været hurtigt kørende de seneste løb hvor Kiesa har siddet i raceren.