Det er jo som bekendt ved at være sæson for at afprøve morgendagens Schumacher - hvor nye talenter skal findes til de mange teams i motorsportes superliga'er.
(Foto: Harry Laursen)
Med de planlagte tests får Jesper nu chancen - så det er op til ham selv at vise om talentet er der!
Efter Jan Magnussens og Nicolas Kiesas triste farvel til Formel 1 er der selvfølgelig til stadighed fokus på hvem der kunne blive den næste dansker. Det kunne meget vel blive Jesper Wulff, som længe har hørt til blandt den nye generation af kørere der er naturlige kandidater.
Om det bliver Jesper Wulff der skal nå drømmen om Formel 1, at komme ind i denne eksklusiv klub, vil de planlagte tests give os en indikation om. For Jesper er drømmen naturligvis Formel 1; men Champ Car står helt sikkert næst øverst på ønskesedlen der beskriver Jespers drømme.
(Foto: Harry Laursen)
Jesper har besluttet at forfølge racerdrømmen, at rykke teltpælene op og slå sig ned der hvor de bedste muligheder byder sig.
Drømmen blev skabt allerede som 7 årig
Som 7 årig startede Jesper sin karriere i en Cadetti kart, på en gokart bane i Grasse ved Nice i Frankrig.
Jesper har gennem karrieren vundet flere mesterskaber i gokart og i Formula Renault 2.0.
(Foto: Harry Laursen)
Jesper har kørt sig til talrige topplaceringer i Europa og et enkelt i Shanghai, hvor Jesper for anden gang i karrieren stod på podiet sammen med Scott Speed, der i dag er en etableret kører i Formel 1.
Tæt på et sæde i 2006
Jesper var meget tæt på at få en kontrakt med Soulnier Racing i Formula Renault 3.5. Det lykkedes ikke på grund af manglende sponsor opbakning. Året blev i stedet et år hvor der skulle arbejdes på at finde de bedste kontakter og holde sig i form. Årets kørertræning blev også holdt ved lige ved at køre for Racing Sweden i Formula Renault 2.0 Nordic Series. Til trods for teamets ringe erfaring i klassen, lykkedes det Jesper at opnå flere top resultater i sæsonen, og var da også med til at kæmpe om titlen indtil sidst på sæsonen, hvor tekniske problemer blev årsag til at Jesper ikke kunne genvinde titlen.
(Foto: Harry Laursen)
Professionel manager
Til at støtte sig har Jesper i dag en professionel manager, som har de bedste kontakter i sporten. Det er Jespers mål at sikre sig et sæde, i klasserne lige under Formel 1 eller Champ Car til den kommende sæson.
Harry Laursen Læs mere om: Jesper Wulff Laursen |