Team Schantz på podiet for 7. gang i år |
Advan Cup 25/09/06
|
|
Efter næstsidste weekend i Advan Cup, Danmarksmesterskabet for standardbiler, ser det lyst ud for Team Schantz. Efter 1. Heat kørte Flemming Schantz sig ind på en flot 2. plads og Tim Søndergaard har med sine knapt 200 point kvalificeret sig til en 3. plads i det samlede klassement. |
|
Tidtagning lørdag den 23. september:
Oddsene var ikke på Team Schantz’ side fordi, at træningen i weekenden var inddraget og flere af konkurrenterne til gengæld havde benyttet de foregående hverdage til at få testet og opsat deres biler til weekendens race på Padborg Park. Det holdt dog hverken Tim Søndergaard eller Flemming Schantz tilbage for at markere sig i tidtagningen – begge placerede sig i toppen som henholdsvis 2er og 4er mindre end en tiendedel sekund fra hinanden.
1. Heat lørdag den 23. september:
Tim Søndergaard mister en placering ved starten. Et kort besøg i sandet straffes prompte midt i løbet og Tim Søndergaard ender på en femteplads, der dog kvalificerer den sorte Peugeot 206’er til at starte som nr. 2 i 2. Heat. Flemming Schantz tager til gengæld teten for Team Schantz; kommer forbi teamkammeraten og formår samtidig at holde Bruno Rasmussen bag sig. ”Bruno og jeg havde et fedt og fair løb”, fortæller Flemming Schantz og fortsætter: ”Det er en fornøjelse at køre mod en professionel racerkører”.
Flemming Schantz kommer over målstregen som 3’er. Vinderbilen diskvalificeres dog efterfølgende på grund af ulovlige ændringer iht. reglementet. Det betyder, at Team Schantz rykker op og Flemming Schantz tager 2. pladsen med hjem til Varde.
2. heat, søndag den 24. september:
Det bliver en svær start for Team Schantz. Begge kørere presses ind bag Kim Lund og kan ikke skifte bane – ud hvor de tætteste konkurrenter har lagt sig. Med snilde får Schantz kæmpet sig op, men bliver presset bag fra af Casper Lind. ”Det er klart, at Casper Lind kæmper om pointene med Kim Lund”, fortæller Flemming Schantz, ”men det er ærgerligt, når det går ud over respekten for andre og racet som helhed. Jeg blev direkte kørt af og mistede flere pladser på den påkørsel”, afslutter Schantz. Flemming Schantz ender som nr. 6 og Tim Søndergaard som nr. 5.
Samlet placering:
Tim Søndergaard nr. 3
Flemming Schantz nr. 5 – kun 2 point fra nr. 4.
Team Schantz Læs mere om: Flemming SchantzSchantz Byg A/SPadborg Park24/09/06 - Padborg Park - Advan Cup |
|
| |