Silverstone test – tirsdag |
Formel 1 20/09/06
|
|
Den sidste store test i år er i disse dage i gang på Silverstone banen i England. Renaults kommende Grand Prix kører, Kovalainen, var hurtigst den første dag. |
|
Den sidste store test i år blev startet tirsdag på Silverstone i England. Med forbehold for mindre tests hvor et enkelt team selv tester, er denne test årets sidste test. Forarbejdet til de sidste Grand Prixer i år er derfor intensivt. Testens første dag bragte flere nye kørere ind i Formel 1 arbejdet. På den første dag testede som nye i feltet Adrian Valles for det nye Spyker-Midland team, Lewis Hamilton for McLaren og vi kan tage Nelson Piquet jr. i Renault med i denne sammenhæng også. Interessant var det også at Franck Montagny som egentligt er tilknyttet Super Aguri F1, tester for Toyota. Montagny var på banen sammen med Ricardo Zonta, som sandsynligvis bliver afløst af netop Montagny som testkører i næste sæson hos Toyota. For Spyker-Midlands vedkommende kommer der onsdag en anden ny kører til test, det er spanieren Ronnie Quintarelli, der i de seneste år har kørt i henholdsvis den japanske Formula Nippon serie og i den europæiske Formel Renault 2000 serie. Fælles for de nye kørere var at Formel 1 bilerne var et ganske nyt bekendtskab for dem. Nogle har noget af teknikken med fra GP2 bilerne, men der er stadig et stort spring teknisk. Og selvfølgelig er der også forskel i bilernes ydelser. Lewis Hamilton fik ingen tider noteret, da hans første bekendtskab med McLaren bilen nærmest havde karakter af en shakedown test for hans vedkommende. Testen forløb forholdsvis roligt uden de store afbrydelser. Der testes videre igen onsdag. Tiderne fra Silverstone - tirsdag:
|
Plac: | Kører: | Team: | Tid: | Omgange: |
|
1. | H. Kovalainen | Renault | 1:19.125 | 91 |
2. | R. Zonta | Toyota | 1:19.377 | 50 |
3. | F. Montagny | Toyota | 1:19.659 | 57 |
|
4. | N. Piquet jr. | Renault | 1:19.723 | 71 |
5. | C. Albers | Spyker-Midland | 1:21.060 | 49 |
6. | S. Yamamoto | Super Aguri | 1:24.349 | 53 |
|
7. | A. Valles | Spyker-Midland | 1:25.355 | 28 |
8. | N. Khartikeyan | Williams | 1:28.284 | 7 |
|
Dons
Læs mere om: Silverstone |
|
| |