Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Flot 2. heat af Leon Sørensen

Advan Cup 
13/09/06 

For Team Go Racings to kører startede Grand Prix weekenden lidt sløvt. Tidligt under træningen kunne man se Leon Sørensens bil parkeret for enden af langsiden - heldigvis uden skader. For Gert Koustrups vedkommende blev træningen brugt til at lære den nye undervogn at kende under våde forhold.
 

Til tidtagning så det ud som om, at der var meget god fart i begge biler. Det var derfor lidt skuffende, at teamet kunne konstatere at det måtte nøjes med startplaceringer som nr. 9 til Gert og nr. 11 til Leon.
Gert havde i weekenden store problemer med understyring, som selvfølgelig også gav sig udslag i de omgangstider han kørte. For Leons vedkommende gjorde bremserne knuder, og var også årsag til hans afkørsel i fredagens træning.

1. heat
Gert fik en forrygende start og undgik at blive involveret i et stort sammenstød i første sving. Desværre kørte Leon op over nogle af de dæk som blev slynget ud på banen, og fik dem med som påhæng i mellem venstre forhjul og hjulkassen.
Leon var i stand til at fortsætte, og da han trak ind til siden efter hesteskoen fik det dækkene til at falde af. Teamet valgte alligevel at kalde ham i pit til et tjek, som viste at han kunne fortsætte.
Gert havde placeret sig på en 5. plads og Leon kunne under safety car perioden følge op bag feltet.
Da løbet blev givet frit igen kom Gert i et overhalingsforsøg for langt ud over kanten og fik derved ødelagt en del af styretøjet. Det betød at han nu stille og roligt måtte se sig selv droppe ned gennem feltet og derved miste den eftertragtede 5. plads, som ville have betydet pole i 2. heat.
I et forsøg på at køre sig op igennem feltet oversatsede Leon og overbremsede for enden af langsiden. Han fortsatte med stor fart ud gennem sandfanget og endte i dækvæggen.

2. heat
Mekanikerne havde fået begge biler klar til søndagens løb.
Leon lavede en meget flot start og fik hurtigt kørt sig frem i feltet. Efter et flot kørt løb kunne han køre over målstregen på en flot 7. plads.
For Gerts vedkommende blev 2. heat endnu en skuffelse. Allerede fra start gjorde gearkassen knuder og med kun 3. og 4. gear kørte han i pit på 3. omgang, hvorfra han måtte se resten af løbet.

Teamchef Gert Koustrup udtaler: ”Selvom der var skuffelser i weekenden lærte jeg en del om den nye undervogn. Vi vil revidere set-uppet og tage til test med et nyt. Jeg fik ødelagt forbroen, bærearmen og styrearmen i første heat og måtte køre med den skæve forbro i andet heat. Da gearet så gik var der kun en ting at gøre, i pit med bilen.
Leon havde en lidt rodet weekend, men fik dog vist at han har farten når det hele klapper.
Jeg tror, at vi begge glæder os til at komme ud at teste inden Padborg Super Prix.

Team Go Racing


Læs mere om:
  • Gert Koustrup
  • Leon Sørensen
  • Team Go Racing
  • 03/09/06 - Jyllandsringen - Advan Cup
  •