JH Motorsport: ”Nu skal det være” |
Danish Endurance Championship 08/09/06
|
|
Når 4. og sidste afdeling af Danish Endurance Championship (DEC) på lørdag afvikles på Padborg Park, er kørerne fra JH Motorsport opsatte på at få vasket pletten - det pauvre resultat - fra 3. afdeling af kørerdragterne. Teamets 3 kørere vil køre sin chance, så det lykkes at komme på podiet i den samlede stilling. |
|
Efter en 3. afdeling af DEC, hvor JH Motorsports indsats blev skæmmet af et par mekaniske problemer, er teamets 3 kørere opsatte på at vise, at det også kan lave et topresultat på Padborg Park. Når det er sagt, så understreger teamejer Jens Hansen dog, at en plads på podiet i det samlede mesterskab har første prioritet. Derfor kan Jens Hansen ikke udelukke, at teamet undervejs i løbet vil køre taktisk, hvis det bliver nødvendigt for at sikre en top-3 placering i mesterskabet.
(Foto: Mølgaards Sportsfoto)
I den samlede stilling i klasse 1 er stillingen meget tæt, kun 7 point adskiller kørerne på 2. pladsen og 6. pladsen, så kampen bliver tæt mellem de enkelte teams. Kørerne fra JH Motorsport er pt. placeret på en delt 5. plads, med 6 point op til 2. pladsen, og blot 4 point op til 3. pladsen. Selvom kampen bliver hård, mener Jens Hansen, at det er realistisk, når teamet går efter en top-3 placering i mesterskabet.
Tidsplanen for lørdagens arrangement er:
Kl. 1300 – 1355: tidtagning
Kl. 1700 – 2100: løb – 4. afdeling af DEC
JH Motorsport
Læs mere om: Padborg Park09/09/06 - Padborg Park - Danish Endurance Championship |
|
| |