Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Italiens Grand Prix - Ferrari Preview

Formel 1 
06/09/06 

Hvem sagde det ikke var spændende at være Ferrari fan? Nu kan det vel snart ikke blive mere interessant, fordi i øjeblikket er det temmelig svært helt at gennemskue hvad der sker i Maranello.
 

En ting er dog helt sikkert, Ferrari bilerne forbliver røde næste år… Men så er det sikre også forbi og afløst af en hel masse uafklaret spørgsmål, vil Kimi sidde bag rattet næste år? vil Massa som vandt en enestående sejr i tyrkiet blive henvist til rollen som testkører? Vil Schumacher overtage rollen som tilskuer? De fleste af disse spørgsmål får vi forhåbentlig svaret på denne weekend på monza.

I mellemtiden kan vi så kigge lidt på Ferraris muligheder i weekenden, og man må sige at de ser ganske fornuftige ud. Teamet har netop afsluttet en særdeles succesfuld tre dages test på Monza banen, hvor man ligesom de fleste andre teams koncentrerede sig om forskellige gummiblandinger til banen som er blevet asfalteret med en ny type asfalt, der har ændret vejgrebet en hel del, samtidigt udførte Ferrari en del aerodynamiske tests fokuseret på ´downforce´ i de langsomre sving.


Skal vi se den røde express slå til på søndag?
(Foto: ferrari)

Man kan måske sige, at Schumachers position med hensyn til mesterskabet, ikke er blevet forbedret på det sidste, men det hårdeste pres ligger alligevel på Alonso, da Ferrari rent faktisk på rekord tid, indhentede hans temmelig store forspring, og siden da har vist at de problemer man havde tidligere på sæsonen, rent faktisk er blevet løst.

Massa er stille og roligt vokset med opgaven som nummer 2 i teamet og kan nu se frem til en weekend, som han formentlig aldrig nogensinde kommer til at glemme, han får nemlig sin første optræden foran den Italienske ”Tifosi” som traditionen tro, praktisk taget vil bære deres røde biler rundt på hjemmebanen.. Så muligheden for en Ferrari 1-2 sejr er absolut ikke umulig – alt andet vil være en skuffelse for ”Tifosien”


Tifosien er klar - er disse to herrer også?
(Foto: ferrari)

K.D.

Læs mere om:
  • 10/09/06 - Monza - Formel 1 - FIA F1
  •