Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Philip skal forsvare føringen

Danish
Touringcar
Challenge 

28/08/06 

- i DTC Cuppen
Den kommende weekend køres Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen, og her skal Team Essex Development køreren Philip Andersen forsvare sin føring i DTC Cuppen, samt forhåbentlig komme længere frem i selve DTC mesterskabet.
 

Grand Prix Danmark regnes af mange som årets danske motorsportsbegivenhed, og det gælder nok specielt DTC kørerne, der denne weekend kører dobbelt program.
Det vil sige at der køres både træning, kvalifikation, pre finale og finale både lørdag og søndag.
Med dobbelt programmet er der naturligvis også muligheder for både at vinde og tabe mange point denne weekend, og den kan af samme årsag godt gå hen og blive meget afgørende for mesterskabet.

Inden Grand Prix Danmark ligger Philip Andersen på 1. pladsen i DTC Cuppen, hvor han har en 18 points føring til køreren på 2. pladsen, og 31 point ned til køreren på 3. pladsen.
I selve DTC mesterskabet er Philip i øjeblikket på 6. pladsen, og da der kun er kørt fire ud af sæsonens 9 afdelinger, så er der gode muligheder for at denne placering kan forbedres yderligere.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Vi var på Jyllands-Ringen og teste i torsdags i sidste uge, hvor vi fik kørt rigtig mange omgange, samt fik testet vores setup af" - udtaler Philip Andersen - "traditionen tro er Grand Prix'et altid et af de løb hvor mange af vores sponsore og samarbejdspartnere kommer, og jeg ser frem til at hilse på dem alle igen, samt til at vise dem noget flot racerløb. Udover mødet med alle vores gæster, så er Grand Prix'et også meget vigtigt i mesterskabs sammenhæng, og det gælder derfor om at udnytte den 100% optimalt, ellers kan man tabe rigtig mange point samt ikke mindst placeringer!"

For Philip og de øvrige DTC kørere starter Grand Prix Danmark allerede fredag den 1. september, hvor der køres en fri træning med start klokken 15:50, resten af weekendens program ser således ud:

Lørdag den 2. september:
10:00 - Træning
12:00 - Kvalifikation - Shoot out
15:30 - Pre finale
16:15 - Finale

Søndag den 3. september:
11:05 - Træning
12:00 - Kvalifikation - Shoot out
15:00 - Gridshow
15:25 - Pre finale
16:15 - Finale


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Philip Andersen
  • Team Essex
  • Jyllandsringen
  • 03/09/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM
  •