En startposition som nr. to i klassen, gav en klar indikation af, at både mekanik og kørere var sat op til, at i dag skulle første afdelings 3. plads og anden afdelings 2. plads veksles til øverste trin på podiet.
Efter 20 omgange kommer så den regn, som har ligget og truet i horisonten, og nu skal der tænkes hurtigt. Efter et par hurtige ordvekslinger mellem Werner og pitten, træffes der beslutning om at skifte til intermediate dæk.
Et sats, som viser sig at være forkert. Regnvejret blev ved truslen.
Efter 50 omgange føles dækkene opslidt, og Werner beder om at få benzin og friske dæk.
Et nærmere eftersyn viser dog, at de hjemmelavede intermediates er mere holdbare end forventet, så tanken bliver fyldt og Werner er videre.
Efter 109 omgange er det tid til 2. tankstop, og nu har de hjemmelavede udført deres mission, så efter tankning, og et dækskift på rekordtid er Saxoen med nr. 204 på banen igen, med Bjørn Larsen bag rattet, og en noget mørbanket Werner Wounlund i pitteltet, efter 2 timer og 30 min. i bilen, og en placering som nr. 2.
Alt ser såre godt ud, og da nr. 217 med Tommy Schröter kører i pit med mekaniske problemer, er mulighederne for en god pladsering, i det samlede regnskab, tilstede.
Den førende nr. 205 kan ikke hentes, men i den samlede DM stilling er det ikke et problem.
Alle har imidlertid glædet sig for tidligt. Med 50 min. igen og et helt afslappet team WW racing som opmærksomme tilskuere, kalder Bjørn Larsen pitten, og meddeler, at han nok er nødt til, enten at køre resten af løbet i 5. gear, eller at køre i pit, da de andre gear, på mystisk vis er forsvundet et af gangen.
Da ingen i teamet umiddelbart vidste hvor han havde fået forlagt de 4 manglende gear, blev den hurtige beslutning, at køre hjem med det resterende nr. 5, og håbe, at det kunne holde de sidste 50 min.
(Foto: Team WW racing)
Det kunne det, og endda med en placering som nr. 3 i klassen som resultat. Mange roser til Bjørn for den indsats. Team WW racing kunne derfor, for 3. gang ud af 3 mulige modtage pokaler for en topplacering i DEC, men måtte dog se sig forvist til en samlet 3. plads i DM stillingen, ét sølle point efter nr. 223 Jens Henrik Hansen.
Team WW racing Læs mere om: Padborg Park20/08/06 - Padborg Park - Danish Endurance Championship |