(Foto: Jan Kaiser)

Motorsport er generelt blevet accepteret som en fysisk hård sport, hvor kørerne under deres høje koncentrationsnivau udsættes for store G-påvirkninger i sving og under nedbremsninger, stor stressfaktor samt ekstreme varmegrader i de lukkede biler, hvor det ikke er unormalt med temperaturer på 70-80 grader i bilen. At pulsen oftest ligger i nærheden af 170-180 slag i minuttet er ikke unormalt, hvilket også blev understreget, da Jan Magnussens kollega Max Angelelli blev målt i Grand-Am prototypen ved løbet på Mid-Ohio. Angelelli’s puls lå nemlig rimelig konstant mellem 170-180 slag i minuttet, hvorimod Jan Magnussen overraskede lægerne ved at have en puls så lav som mellem 120-140 slag i minuttet. En uhørt lav puls for så hård en fysisk udfoldelse. Men lægerne i Grand-Am er ikke de eneste, der er imponeret over Jan Magnussen fysiske tilstand. Ved 24 timers løbet på Le Mans blev kørerne som nævnt målt straks efter de forlod bilen. Og her blev begge Jan Magnussen holdkammerater Oliver Gavin og Olivier Beretta som regel målt med en puls over 120 slag i minuttet. Men første gang Jan Magnussen kom ud af bilen, måtte lægen have en anden til at tage en kontrolmåling. Jan Magnussens puls blev gennem hele Le Mans målt til uhørt lave 80-100 slag i minuttet straks efter at han havde forladt bilen.

Jan Magnussen har gennem sin karriere været betragtet som et naturtalent og det er givetvis disse naturevner sammen med styrke- og konditionstræning,, der hjælper Magnussen et godt stykke henad vejen.

Men hvad tror Magnussen selv, der er årsag til de flotte resultater. ”Jeg tror, den helt store årsag er, at jeg føler det let at køre en bil på grænsen. Det falder meget naturlig for mig. Jeg forsøger så vidt muligt ikke at knokle med bilen, hvis det ikke er nødvendigt. Så har man mere overskud til at koncentrere sig om bilens balance, føle hvad bilen gør og samle alle de input bilen giver og dermed er man bedre i stand til at reagere ”før” bilen skrider eller lignende. Man skal føle sig ét med bilen og man skal lade bilen gøre arbejdet, så man i princippet kan styre den med to fingre på rattet”.

Men selvom Jan Magnussen føler det naturligt at sidde bag rattet i en hurtig bil under ekstreme forhold, skal han dog sørge for at holde sig i god form. ”Jeg har aldrig følt, at det var fysisk hårdt at køre, heller ikke i Formel 1. Men selvfølgelig skal man være i god form, da vi er udsat for store belastninger under ekstrem varme i længere tid ad gangen. Når man stiger ud af bilen, kan man godt mærke, at man kan være øm, men jeg har aldrig nogensinde i min karriere følt at min fysiske formåen har begrænset min præstation i et racerløb. Det er nok også derfor jeg har fået ekstra stints på Le Mans, når de andre var dårlige…”.

Selvom Jan Magnussen i tiden som Formel 1 kører var udskældt for ikke at være i god nok form, så følte han dog heller aldrig her, at formen ikke slog til. ” Da jeg kørte Formel 1, var det specielt nakke og skuldre der var hårdt udsat under G-påvirkningerne, men de blev bedst trænet ved at køre i bilen – og desværre kørte jeg aldrig så lang tid ad gangen i Formel 1…” slutter Jan Magnussen grinende, med henvisning til at hans Stewart racer ofte udgik med tekniske problemer.