Løbet endte med en sejr til Emanuele Pirro og Frank Biela foran Allan McNish og Rinaldo Capello. Sejrsmargen var kun 0,4 sek. og det er det tætteste opløb i serien der har været i 5 år.
(Foto: Audi Sportpress)
James Weaver og Butch Leitzinger sluttede på tredje pladsen i deres Dyson Racing Lola B06/10-AER, de var 0,713 sek. efter Pirro/Biela.
Denne margen på under 1 sekund imellem top-3 teamne udtrykker ikke det virkelige styrkeforhold. Der var en gult flags periode i slutningen af løbet som trak feltet sammen, og dermed blev det sidste kvarter af løbet mere spændende end de fleste havde regnet med.
I LMP2 var det igen Porsche Spyder der dominerede, og denne gang var det den nye duo Timo Bernhard og Sascha Maassen der vandt foran Lucas Luhr og Romain Dumas, her var forskellen kun 0,15 sekund imellem de to. Sejren i LMP2 klassen flyttede Maassen op på den samlede første plads i LMP2
I GT1 var det Ron Fellows og Johnny O'Connell der tog sejren til Corvette. En omgang nede var det hold kammeraterne Oliver Gavin og Olivier Beretta der tog anden pladsen.
På tredje pladsen kom Tomas Enge og Darren Turner i 007 Aston Martin. Den racing grønne Aston Martin holdt ellers en sikker anden plads indtil 10 minutter før løbets afslutning, men her kom der en uheldig punktering og det betød bare at de måtte nøjes med tredje pladsen.
GT2 klassen blev vundet af Petersen / White Lightning med en Porsche 911 GT3 RSR, 4,237-sekunder foran BMW Team PTG.
Som det ses kom alle fire klasser hjem med med close race til stregen, også selvom Audi føler at de bliver straffet for at have lavet en god bil.
Næste afdeling af American Le Mans Series køre på Mosport søndag den 3. september. Vejgaard
Læs mere om: Road America20/08/06 - Elkhart Lake - ALMS |