Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Så genoptages kampen om årets DTC-titel

Danish
Touringcar
Challenge 

08/08/06 

Efterårssæsonen åbner på Ring Djursland den 13. august
Efter en god, lang og ikke mindst velfortjent sommerferie trækker kørerne i Danish Touringcar Championship atter i arbejdstøjet. Søndag den 13. august starter anden halvdel af sæsonen på Ring Djursland, hvor Sparekassen Kronjyllands Sommerløb køres.
 

Løbet er både et af de mest traditionsrige, men samtidig også blandt de mest krævende på DTC-kalenderen.

Racerbanen er med sine blinde sving, stigninger og fald den mest krævende i Danmark, og med sin placering midt i august er der garanti for varm asfalt og høje lufttemperaturer, som sætter deltagerne på ekstra prøvelser. Kørerne skal såvel mentalt som fysisk forsøge at holde hovedet koldt, mens bilerne også skal kunne stå til de ekstra belastninger, som det varme sommervejr giver.

Sparekassen Kronjyllands Sommerløb betyder samtidig en gentagelse af kampen om årets DTC-titel – en kamp, der står mellem Casper Elgaard, Århus, og Jan Magnussen, England. De to har været faste gæster i år på podiets øverste trin, og at kampen mellem dem er mere end tæt, vidner tabellens nøgne fakta om. Bare to points adskiller de to kørere i kampen om førstepladsen, hvor de har mere end tyve points forspring til manden på tredjepladsen, John Nielsen, England.


Casper Elgaard (forrest) og Jan Magnussen (bagest) genoptager deres duel om årets Danish Touringcar Championship på Ring Djursland.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Men Casper Elgaard og Jan Magnussen får det svært. Begge har ekstra bly i deres biler ovenpå forårets seneste succeser, og som om dette ikke skulle være nok, så har de endnu deres første køretur på banen i deres nye BMW 320si E90 til gode. For mens en stor del af konkurrenterne i foråret var på Ring Djursland for at teste, så var de to titelkandidater optaget af løb i udlandet.

Det kan alt sammen være med til at spille nogle flere esser i hænderne på konkurrenterne. Robert Schlünssen, Tyskland, og Jens Edman, Sverige, kommer således med indgående kendskab til banen, hvor de i foråret var blandt de tre hurtigste kørere i testen, men også en kører som Martin Jensen, Albertslund, spås gode chancer.

I sin Honda Accord Euro-R er den Venstre-sponsorerede kører blevet hurtigere og hurtigere som sæsonen er skredet frem, og netop den svære Ring Djursland er en bane, som passer ham rigtig godt. Sidste år opnåede han således sæsonens bedste resultat, da han fulgte John Nielsen til dørs på andenpladsen i en meget tæt og spændende finale.

Det bliver ikke kun i toppen af feltet i Danish Touringcar Championship, at kampen bliver hård ved Sparekassen Kronjyllands Jubilæumsløb. I privatkørernes kamp om DTC Cuppen er der også mange gode kørere om buddet, hvor folk som Michael Outzen, Ringe, Martin Pedersen, Køge, og Pontus Mörth, Sverige, skal forsøge at indhente den førende Philip Andersen, Risskov.

Korte fakta:

  • Sparekassen Kronjyllands Sommerløb køres den 13. august på Ring Djursland.
  • Banen er beliggende nord for Tirstrup på Djursland.
  • Løbet er den fjerde af i alt ni afdelinger af årets mesterskab.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 13/08/06 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DM
  •