Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Økonomiløb

Miljøkørsel i djurslandske bakker

Økonomiløb 
14/10/01 

Aarhus Automobil Sport (AAS) var pænt heldige med efterårsvejret, da øst-jyderne bød velkommen til Djurslands-løbet - DM-semifinalen i økonomi-løb/miljøkørsel 2001.
 

Arrangementet startede med lidt morgentåge, som gav chaufførerne ekstra udfordringer på den første etape. Men herefter viste Djursland sig i flotteste efterårspragt med højt solskin.

Økonomiløb i Danmark har oplevet flere års dominans hos Ole "Gulerod" Nielsen og Torben Arp - Ke. Hyllinge/Paris - i Toyota Avensis 1.8, som senest har været nordiske og danske mestre i 2000. Dog tegner der sig i 2001-sæsonen sig nogle værdige aftagere i de østjyske brødre: Niels O. Nielsen og Svend E. Nielsen i Ford Ka 1.3, som også har gjort sig flot bemærket på nordisk plan med nyvundet NM-sølv.

Nielsen-brødrene kørte overbevisende i de djurslandske bakker, hvor de gennemførte den 300 km. lange rute med et gennemsnit på 27.08 km/l, hvor deres bil klatrede flot over de østjyske pukler og sving. Til sammenligning kørte Ole "Gulerod" Nielsen og Torben Arp et pænt resultat: 22.30 km/l.

Niels O. og Svend E. Nielsen har nu taget en overbevisende føring i mesterskabet, men stadig væk kan de vippes af pinden ved et topresultat fra ærkerivalerne: Nielsen/Arp.

I mesterskabet ligger sydjyderne: Poul Henning Hansen og Erik Sallingboe nr. 3. I Djurslands-løbet fik de problemer med en utæt køler, men nåede hjem over målstregen, inden motoren kogte over.

DM-finalen afvikles på Midtsjælland lørdag d. 3. november med Motorklubben Borup (MBO) som arrangør.

Resultaterne i Djurslands-løbet

Klasse 2, ECE-norm 18.2 - 22.0 km/l:
1. John I. Christiansen / Ebbe Madsen, Odense, Citroën Xsara, 23.01 km/l.
2. Kaj Ole Jensby / Åge Kirketerp Jensen, Odense / Varde, Peugeot 206 TDI, 20.46 km/l.

Klasse 3, ECE-norm 15.4 - 18.1 km/l:
1. Niels O. Nielsen / Svend E. Nielsen, Hornsyld / Løsning, Ford Ka 1.3, 27.08 km/l.
2. Kim Hansen / Gunna Hansen, Amager, Peugeot 406 HDI, 22.03 km/l.

Klasse 4, ECE-norm 13.3 - 15.3 km/l:
1. Ole Nielsen / Torben Arp, Ke. Hyllinge / Paris, Toyota Avensis 1.8, 22.30 km/l.
2. Jørn Iversen / Jørgen Juhl, Sønderborg / , Ford Focus st. car, 19.36 km/l.

Klasse 5, ECE-norm 0 - 13.2 km/l:
1. Poul Henning Hansen / Erik Sallingboe, Kolding, VW Vento, 20.06 km/l.
2. Jens Gandrup / Knud Hedegaard, Odense / Horsens, 18.95 km/l.

DM-stillingen i Økonomiløb 2001 efter 5 afdelinger

1. Niels O. Nielsen / Svend E. Nielsen, Hornsyld / Løsning, Ford Ka 1.3, 232 mp.
2. Ole Nielsen / Torben Arp, Ke. Hyllinge / Paris, Toyota Avensis 1.8, 228 mp.
3. Poul Henning Hansen / Erik Sallingboe, Kolding, VW Vento, 205 mp.
4. Kaj Ole Jensby / Hardy Madsen, Odense / Kolding, Peugeot 206 TDI, 198 mp.
5. John I. Christiansen / Ebbe Madsen, Odense, Citroën Xsara, 184 mp.
6. Kim Hansen / Gunna Hansen, Amager, Peugeot 406 HDI, 178 mp.

Dansk Mesterskab (DM) afvikles over 6 afdelinger, hvoraf de 4 bedste placeringer er tællende.

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • Poul Henning Hansen
  •