Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Kasper Jensen reflekterer over sæsonen

Clio Cup - DK 
01/08/06 

Clio CupAalborg-kører Kasper Jensens mesterskabsdrømme er intakte
Der har været godt med fart på det unge motorsportstalent Kasper Jensen denne sæson. Ved halvvejsmærket i Fleggaard Renault Clio Cup kan ekspedienten fra Aalborg se tilbage på et forår med masser af succes.
 

Det er af i alt otte løb foreløbig blevet til tre sejre, tre andenpladser og to fjerdepladser i klassen med identiske Renault-racere. At striben af topresultater "blot" rækker til en andenplads i mesterskabet vidner om den hårde konkurrence. Selv ser Kasper Jensen tilbage på første halvdel med godt humør.


(Foto: Kim Igel)

"Jeg er egentlig godt tilfreds med sæsonen indtil videre. Jeg har jo haft god fart i bilen, og har trods svære odds på Padborg fået gode resultater med hjem hver gang", siger Kasper Jensen. Han kommer dog også med en indrømmelse.

"Det er en helt speciel følelse at stå øverst på podiet, så jeg hungrer efter lidt flere sejre", siger Kasper og hentyder til en af sæsonens største udfordringer.

Til løbene på Padborg Park i maj kunne en skuffet Kasper Jensen blot kvalificere sig som nummer 11 af 21 kørere i en regnvejrsplaget session. Søndagens to løb blev efterfølgende en ren opvisning fra Kasper Jensen, der i begge løb gav lektioner i, hvordan man overhaler. Selvom han skulle starte midt i feltet, kørte han sig frem til to andenpladser og høstede store anerkendelser fra hele racer-branchen.

Mesterskabet klart mål
Det er Kaspers tredje sæson i klassen med de lette og hurtige racere. Efter en samlet femteplads sidste år og en fjerdeplads i debutåret, styrer Kasper Jensen målrettet mod guldet i år.

"Mit klare mål er naturligvis at vinde mesterskabet. Derfor er jeg selvfølgelig ikke 100 procent tilfreds, når alt ikke klapper. Men der er otte point op til den førende, og med 53 point at køre om hver løbsweekend, kan han endnu ikke tillade sig at slække på gassen", siger Kasper Jensen.

En del af forklaringen på talentets imponerende resultater denne sæson kan måske findes i hans bagland. Op til sæsonen er Kasper skiftet til Den Blå Avis Fleggaard Racing. Med den tidligere Formel 1-kører Jan Magnussens og Henrik Lundgaards fremgange i DTC, har motorsportsholdet i hvert fald bevist sin status inden for dansk motorsport. Men også et nyt ansigt i teamet sikrer Kasper fuldstændigt fokus på at køre ræs.

"Det er første år, at jeg har min bror Thomas med. Det betyder meget for mig, fordi han formår at skabe en ro omkring mig og bilen. Han er ligesom min højre hånd, når vi er ud til race og sørger eksempelvis for, at jeg husker alt udstyret", slutter Kasper Jensen.

Den Blå Avis Fleggaard Racing

Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  •