Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hvem tager Montoyas plads?

Formel 1 
10/07/06 

Efter at have konstateret at hans muligheder for at fortsætte i Formel 1 sporten ikke var store, har Juan Pablo Montoya nu valgt NASCAR, men hvem skal afløse ham i McLarens Formel 1 team?
 

McLaren teamet er et af de teams der kan komme til at skulle bruge to nye kørere i 2007, nu er det jo bekræftet at Montoya forlader teamet, men der tales også stadig om at teamets anden kører Kimi Raikkonen også er på ud af teamet.
Raikkonen er, i følge rygterne, blevet tilbudt kontrakter af både Ferrari og Renault - men rent officielt er der intet underskrevet endnu.

Mon ikke McLaren teamet vil forsøge enten at fastholde Kimi Raikkonen, som erstatning Juan Pablo Montoya, alternativt benytte et af deres to unge super talenter som makker til Fernando Alonso i 2007.

McLaren teamet har de sidste par sæsoner brugt meget energi på at gøre Gary Paffett klar til Formel 1.
Og i år har Lewis Hamilton arbejdet sig ind i teamet, det endda med ekspres fart.

Det forventes at Hamiltom skal begynde på regulære testkørsler hos McLaren i slutningen af september, når Grand Prix 2 seriens løb er kørt, og den kan nemt ende med at han nupper pladsen for næsen af Paffett.

Bliver det Hamilton der tager pladsen, bliver det et hårdt slag for Paffett, der jo har arbejdet på af få den plads i et par år, samtidig med at han har testet McLarens biler sammen med den erfrane Pedro de la Rosa.
Slaget bliver ekstra hårdt, da det fra 2007 sæsonen ikke længere bliver tilladt at benytte test- eller 3. kørere i fredagens frie træninger, dermed mister disse kørere en væsentlig mulighed for at vise deres færdigheder frem for eventuelt interesserede teamchefter.
Denne manglende mulighed for at vise deres talenter frem, vil sandsynligvis give klasser som Grand Prix 2 og A1 Grand Prix et stort boost!


Hr. Nielsen