Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

USA Grand Prix – Set og sket – Bunden

Formel 1 
03/07/06 

Igen blev der points til de 6 nederste teams. Pointene må dog nok i høj grad tilskrives det store mandefald. Men de tæller jo altså stadigvæk i regnskabet.
 

Ikke mindre end 3 af de 6 teams i bunden fik points i det amerikanske Grand Prix. Heldet var dog i høj grad med hos 2 af de 3 teams. Det store mandefald gjorde at de fik deres points. Det var igen Toyota og Red Bull der scorede points som de også gjorde i Canada for en uge siden. Ny på pointtavlen er Toro Rosso, som fik sæsonens første point.

Toyota – 16 points:
Toyota har tilsyneladende fået vendt den nedadgående kurve. Nu er den begyndt at pege opad efter points i de seneste 2 Grand Prixer. Med lidt held kan de overhale BMW Sauber i det næste Grand Prix og er dermed i top 5. Det blev et lidt underligt Grand Prix for Toyota i det amerikanske. Trulli skulle starte bagerst da han ikke fik nogen tid noteret i kvalifikationen. Bagerst vil i dette tilfælde mene fra pitlane. Årsagen var en fejl på baghjulsophænget under kvalifikationen. Teamet valgte at lade ham starte med fulde tanke og han kørte da også løbet på kun ét pitstop – hvilket flere andre også valgte. Endelig fik Trulli denne gang vist noget ordentligt race og blev belønnet med fjerdepladsen. Det blev dog nemmere i og med at der var mange der udgik. R. Schumacher lå godt til næsten fra start, men blev igen offer for fejl på bilen. 10 omgange før mål, måtte han udgå med et defekt forhjulsleje. Trulli havde en hurtig bil denne gang, men indrømmer dog også at det var en stor hjælp at så mange udgik. Han er alligevel skuffet da han mener at han med lidt held kunne have kæmpet med om tredjepladsen. Og alligevel er han glad for pointene som han ikke har været forvænt med i denne sæson. R. Schumacher var forståelig skuffet efter løbet. Men han ved også at hans tur kommer. I teamet var der glæde over at man nu er på rette vej med den nye b-version.

Red Bull – 11 points:
Red Bull fik igen points ligesom Toyota. Coulthard lavede samme nr. som Trulli og startede med fuld tank. Et meget langt første stint lagde grunden til hans points. Mht. uheldet i første sving, så fortæller Coulthard at han ved at det næsten altid går galt i første sving på denne bane, og da han kunne se hvordan feltet blev pakket sammen, så valgte han at holde en anden linie og det viste sig at være en god ide. Han kom godt forbi hele uheldet og kunne derefter køre mod mål. Han måtte dog undervejs duellere med Rosberg i Williams og ikke mindst Liuzzi som længe lagde pres på den rutinerede skotte, men det var ikke nok. Klien derimod var et af ofrene i første sving. Han prøvede at placere sig uden om begivenhederne, men blev pludseligt ramt og sendt ud af løbet. Kort amerikansk Grand Prix for hans vedkommende. Men igen gode points til teamet som nu er rykket foran Williams.

Williams – 10 points:
I Williams teamet må de efterhånden have mundvigene pegende nedad i den grad efterhånden. Webber var uheldig i første sving og blev sendt ud af løbet i al panikken. Rosberg kom fri af uheldet og var fremme på 8 pladsen, men kunne ikke holde placeringen. Han duellerede længe med Coulthard og kunne måske have holdt sin placering hvis det ikke var fordi at en kombination af et godt pitstop og Coulthard erfaring lige nøjagtig formåede at komme foran Rosberg i forbindelse med Coulthards eneste pitstop. Rosberg havde sit hyr med bilen som var meget tung i starten, da han også startede med meget benzin påfyldt. Selvom at Rosberg er en talentfuld kører, så viste det sig – og det indrømmede han også – at det faktum at han ikke kendte banen på forhånd, var en del af hans måske dårlige resultat. Ikke noget at sige til at han glæder sig til at komme tilbage til Europa.

Toro Rosso – 1 points:
De begynder altså at gøre opmærksom på sig selv – Toro Rosso. I de seneste 2 Grand Prixer har især Scott Speed gjort omverdenen opmærksom på at han altså er med i feltet. Kun uheld har forhindret i et godt resultat. Det var tilfældet i hans hjemlands Grand Prix, hvor han havde kvalificeret sig godt, men blev sendt ud i første sving, da han blev skubbet af banen. Ikke noget at sige til at han var lidt negativ efter løbet. Men han glæder sig over sin egen fremgang og især over det første point til teamet. Liuzzi var virkelig tændt. Trods en dårlig startplacering så blev det til point. Han slap modsat Speed udenom uheldet i første sving og havde så Coulthard foran sig, som han så kunne duellere med. Og måske med lidt mere held at han kunne være kommet forbi. God indsats af Toro Rosso, som er på vej i den rigtige retning. Kan de holde formen når de kommer tilbage til Europa?

Midland F1 – 0 points:
Yderst skuffende indsats af Midland. Monteiro udgik efter 9 omgange med en beskadiget bil efter at have involveret i en nærkamp med Sato. Sato var lidt for optimistisk i et overhalingsforsøg, men ramte i stedet Monteiro og sendte ham selv og Monteiro ud af løbet. Albers var lidt mere heldig. Han fuldførte 37 omgange inden han udgik. Her var den direkte årsag til at han udgik at transmission og gearkasse ikke ville makke ret. Det var da heller ikke ret mange smil at se i teamet efter løbet. Men livet går videre. Når teamet kommer hjem fra USA vil de teste på Silverstone, hvilket sandsynligvis vil blive på fredag.

Super Aguri F1 – 0 point:
Der var ikke ret meget Super over Super Aguri F1 i USA. Ligesom tilfældet var hos Midland, så udgik begge biler ret hurtigt. Montagny blev sendt ud i første sving, mens Sato ikke overlevede et angrebsforsøg på Monteiro der lukkede af for Sato der kom i et overhalingsforsøg. Den kan kun blive bedre. Kørerne venter spændt på den nye bil, som efter den seneste udmelding først får sin debut i det tyske Grand Prix på Hockenheim. Indtil da må man arbejde videre med det materiel der nu er til rådighed, og så på lidt held.

Dons

Læs mere om:
  • 02/07/06 - Indianapolis Motor Speedway - Formel 1 - FIA F1
  •