De positive overraskelser denne gang blandt de nederste 6 teams, må være Red Bull og Toyota. I hvert fald når det gælder pointhøst. 3 points til Toyota og et enkelt til Red Bull. For en gangs skyld så man også Scott Speed være på mærkerne og placere sig foran sin teamkammerat. Williams var igen skuffende, ligesom Super Aguri og Midland igen ikke just brillerede. Fælles for mange teams – både i toppen og bunden – var et forkert dækvalg. Toyota – 11 points: Toyota rykkede denne gang takket være 3 points kørt hjem af Trulli som her scorede sine første points i år. Trulli startede som nr. 4 men kunne ikke helt følge med. Trulli må have Circuit som en af sine favoritbaner idet han altid ligger godt til her. Denne gang med en 6 plads. R. Schumacher derimod havde et yderst vanskeligt løb. Det var dog selvforskyldt hvilket han også selv erkendte. Et forkert dækvalg gjorde det yderst vanskeligt for ham. Han fik aldrig den ønskede varme i dækkene, og kombineret med rigtig meget dækaffald lige uden for kørerlinien, så så man ham bruge bakgearet hyppigt i hårnålesvinget. Til sidst valgte teamet at trække ham ud af løbet. Trulli derimod var ovenud lykkelig for sine første points i år. Trulli siger at den nye bil er en markant forbedring, men også at der stadig er mange ting der skal rettes og gøres bedre. Blandt fortalte teamet efter løbet at Trullis bil desværre flere gange lavede fejltænding, og det gør ikke livet nemmere, så alt i alt var teamet tilfredse med de 3 points, men ikke med bilens præstationer. Selverkendelse er en god ting, og Toyota forholder sig da også til det. Williams – 10 points: Williams teamet har nu i 4 GP’er – ikke formået at køre sig til points. Webber fuldførte dog denne gang, men det var på en placering som nr. 12 og én omgang efter Alonso. Rosberg havde ellers kvalificeret sig, men han kunne ikke holde sig fra Montoya på første omgang – eller var det omvendt? I hvert fald blev resultatet at Rosberg mødte muren. Webber var en af de mange som led under et forkert dækvalg. Manglende grip gør at man kører langsommere og det koster. Positivt var det dog at han fuldførte, men mon ikke at han og teamet har lært lidt om dæk i denne weekend. Der var en lille men bestemt løftet pegefinger fra teamet til Rosberg efter løbet, og så gjorde man ikke mere ud af det. Men Williams generelt imponerer ikke just i denne sæson. Red Bull – 9 points: Red Bull har fået 7 points i de seneste 3 GP’er. Det er da heller ikke for tidligt hvilket teamet er de første til selv at erkende. Coulthard startede bagerst men formåede med hjælp fra mandefald og sin egen erfaring, at få bilen listet igennem de store forhindringer og vanskeligheder som GP’et faktisk bød på. En slutplacering som nr. 8 og et enkelt point mere var i kassen. Nu ligger der så 3 teams som kan slås om sjettepladsen. Coulthard var dog ikke helt tilfreds. Balancen i bilen var absolut ikke ok, men i stedet blev han guidet igennem løbet af hans raceengineer Mark Hutcheson, som holdt liv i Coulthards forhåbninger. Som så mange andre, så undrede Coulthard sig over den meget store mængde dækaffald som lå i hårnålesvinget. Men som den erfarne kører han, så holdt han sig fornuftigt i det rene spor, og det gav resultat til sidst da Button ramte lidt ved siden af det rene spor, og mistede fart således at Coulthard kunne overhale ham og sikre sig det ene point. Klien mistede et par placeringer i starten, men holdt et fornuftigt tempo løbet igennem. Han mistede dog første gear til sidst i løbet og det kostede yderligere et par placeringer således at han sluttede som nr. 11. Det kunne have givet points, men nogle fejl sendte ham ud af pointene. I stedet godt kørt af Coulthard, som dermed måske også var med til at sende Kliens mandat i teamet længere ud på et sidespor. Toro Rosso – 0 points: Toro Rosso har stadig ikke fået points, men de ligger alligevel og blander sig lidt. For en sjælden gangs skyld var det Speed som imponerede mest, med god kørsel gennem stort set hele GP’et. Endda så godt at han sluttede 1 omgang foran Liuzzi som normalt er den som klarer sig bedst. 10 plads til Speed og 13 pladsen til Liuzzi. Liuzzi måtte slås med Webber og de 2 biler havde en unødvendig berøring, som sendte Liuzzi indtil et ikke planlagt pitstop. Ingen points endnu i denne sæson, og med hensyn til det kommende US GP, så tror man heller ikke på noget – med mindre der sker noget helt usædvanligt. Midland F1 – 0 points: Midland imponerede negativt. Allerede på første omgang sendte Monteiro sin teamkammerat Albers ud af løbet. Selv kunne han humpe i mål, og fik her skiftet frontvingen. Men det var en særdeles skidt dag for Midland. Monteiro sluttede løbet 4 omgange efter vinderen. Der er vist en del ting som skal drøftes og ordnes i det team. Super Aguri F1 – 0 points: Det var heller ikke Super Aguris dag. Montagny udgik lige efter den første safetycar periode. Tilsyneladende på grund af manglende køling af motoren under safetycar perioden. Sato kørte ganske godt med om end at han som sædvanligt blev overhalet mange gange. Men 6 omgange før mål var det slut da han fik et møde med muren. Men nok til at han trods alt blev klassicificeret. Men ikke nogen god weekend for Super Aguri – heller ikke denne gang. Dons
Læs mere om: 25/06/06 - Gilles Villeneuve - Formel 1 - FIA F1 |