Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Canadas GP - McLaren preview

Formel 1 
22/06/06 

Ustabilitet og manglende fart, har været nogle af nøglepunkterne i McLarens ikke tilfredsstillende resultater i år.
 

McLaren har haltet lidt bagefter i år. Ustabilitet og manglende fart har ført til en del sekundære placeringer. Ikke så godt når man er så stort og ambitiøst team som McLaren. Om det er et sammenfald eller det er bevist, vides ikke, men det er påfaldende at McLaren ikke oplyser hvad man decideret har testet på Paul Ricard i sidste uge. Der oplyses kun at man har testet bremser og at man har haft en test hvor man har testet nye udviklinger. Er det i erkendelse af at man nok ikke kan nå ret meget mere i år, eller er det fordi man mener at man er ved at have noget i ærmet, som omverdenen ikke behøver at vide noget om.

Hvis det sidstnævnte er tilfældet, så får McLaren en god chance for at bevise på det den lynhurtige Circuit Gilles Villeneuve i Montreal i weekenden. En bane hvor tophastigheden på de lange og hurtige strækninger tidligere rundede 320+ km/t. Om bilerne når det i år er måske ikke helt så sikkert efter overgangen til V8 motorer. Til gengæld er svinghastighederne øget i år.


Får McLaren mere skub i bilerne i Canada?
(Foto: McLaren)

Hos teamet er man dog enige om at man i Canada skal have fokus på køling af bremserne som her bliver særligt hårdt belastet. Ligeledes skal bilen være i en rigtig god balance, noget som i hvert fald den ene af kørerne mener han har savnet. Men det er kørernes opgave at være med til at søge at finde den bedst mulige balance.

Teamet havde dog lidt opmuntring på Silverstone, selvom man erkender at der er lang vej i forhold til Ferrari og i særdeleshed Renault. Dog ser det ikke umiddelbart ud til at man kan gentage sejren fra sidste sæson på banen. Samtidig er der udskiftninger hos Mercedes. En af ingeniørerne er blevet sagt op efter kun ét års ansættelse. Der har flere gange været antydet problemer hos McLaren. Visse tunger næsten mere end antyder at sædet under Norbert Haug ikke er så sikkert mere. Men det må fremtiden vise. I hvert fald er der kørt godt 2600 km på Paul Ricard i sidste uge. Skal man støtte sig til tiderne fra testen, hvor kun Ferrari var repræsenteret også, så har McLaren noget at indhente, men efter en evaluering af data fra testen, kan det meget vel tænkes at man har fundet små ting som alt i alt kan give teamet en tiltrængt forbedring.

Dons

Læs mere om:
  • 25/06/06 - Gilles Villeneuve - Formel 1 - FIA F1
  •