Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Vi kom hjem med løftede hoveder

Advan Cup 
22/06/06 

Team Go Racing drog til Sturup torsdag, for at teste setup fredag. Det var nødvendigt, da teamet og Gert Koustrup aldrig havde kørt på banen før. Derfor var der ekstra meget brug for Leon Sørensens erfaring fra banen.
 

Leon's test foregik fejlfri og man fandt hurtigt et setup der kunne bruges. Desværre gik teamets dyrebare tid med at skrue i Gert's racer, som havde den nye undervogn monteret. Teamet og de hollandske teknikere kunne desværre konstatere at undervognen stadig ikke var lavet med de korrekte mål - hvorfor den skal laves om i Holland i ferien. Heldigvis fik vi dog lavet en midlertidig løsning, så bilen kunne køre, men kun 15 minutter på banen for Gert var ikke lang tid.


Leon Sørensen vider Gert Koustrup vejen rundt på Sturup Raceway.
(Foto: Motorsporten.dk)

Warm up:
Gert & Leon kørte ud til Warm uppen og skulle bruge det som en slags test, så der kunne vælges set up til tidtagningen. Alt gik efter planen og uden problemer.

Tidtagningen:
Leon var den der skulle gøre det for teamet, da bil nr. 99 på det nærmeste var sat ud af spillet pga. undervognen, som ikke kunne give bilen den fart der skulle til. Desværre kørte Leon kun 4 omgange og bilen blev meget varm, men på 2. omgang havde han kørt en tid, som rakte til startplacering som nr. 6. Vi kan kun gætte på hvad det kunne være blevet til. Gert udgik på første omgang da venstre forhjul knækkede af, heldigvis kunne han stoppe uden de store problemer.

Heat 1:
Leon skulle starte som nummer 6 og Gert som nummer 21, så for begge kører gjaldt det om at komme op i feltet. Gert's opgave var selvfølgelig mest, at få en god placering så han kunne starte længere fremme i heat 2. Det blev til 6 overhalinger og en slutplacering som nummer 15. Leon startede på den eftertragtede 6. plads som giver pole i næste heat, men den unge nordjyde ville ikke nøjes og kørte et flot heat, med 1 overhaling og da en kollega ikke gennemførte strafbane blev det til en meget flot 4. plads.

Heat 2:
Leon skulle starte 3 og Gert 15. Da starten gik tog Gert med det samme 3 konkurrenter og inden 2 omgange var gået, lå han på 9. pladsen, efterfulgt af Casper Lind Poulsen. Desværre fik han det ene baghjul i grøften, hvilket resulterede i en snurretur med 130 km/t. Heldigvis slap Gert med skrækken og fik kørt bilen i pit. Alt var ok og han blev sendt ud igen, men kaldt ind efter kun en omgang - nogen påstod at det halve af venstre fælg manglede en påstand som ikke passede. Leon's heat gik rigtigt flot. Han startede på 3. pladsen, men kørte lang tid på 2. pladsen, som han desværre mistede på næstsidste omgang. Resultatet blev en rigtig flot 3. plads og første gang på podiet for Leon i hans første sæson i Advan Cup.

Teamchef Gert Koustrup:
Det har været en dejlig weekend. Jeg er ret tilfreds, selvfølgelig kunne jeg ønske at jeg ikke var kørt af i andet heat. Det skulle have været muligt med en 8. plads og med en undervogn, som kun havde 10 mm vandring kunne det ikke blive anderledes. Jeg er bare glad for, at have bilen med hjem. Leon kørte bare rigtig godt og alt klappede som det skulle, desværre fik han kun 3 omgange i tidtagningen, men ellers virkede bilen bare godt. Nu glæder vi os til sommerpausen, hvor bilerne skal endevendes og optimeres. Jeg håber at denne weekend er et tegn på at det nu endelig går den rigtige vej god sommer pause til alle.

Team Go Racing


Læs mere om:
  • 11/06/06 - Sturup Raceway - Advan Cup
  •