'Hjulspin' femte hurtigst i første træning |
Le Mans 15/06/06
|
|
Onsdag aften var Porsche 996 RSR fra Team Seikel Motorsport med nummer 83 den femte hurtigste i klassen i den første træning. Regnen stod ned i stænger og flere racerbiler endte i både grus, græs og autoværn. |
|
- Det gik rigtig godt, lyder det fra Lars Erik, selv når vi passer på bilen er vi hurtige i regnvejret. Vi er så hurtige derude, at jeg flere gange kom til at hænge bag en bil på langsiderne. Ulempen er at man ikke kan se bremsepunkterne eller noget andet for den sags skyld.
I anden træning brugte teamet tiden på at lave et nyt setup, og da regnen tog til i styrke var det ikke muligt at sætte en bedre tid sidst i træningspasset. Derfor er #83 med Lars Erik Nielsen, Pierre Ehret og Dominik Farnbacher, foreløbig nummer 39 på gridden og nummer 8 i klassen. Foran er kun tre Porscher, så den delvis dansk besatte bil ligger i den gode ende af feltet.
Næste træning køres i dag (torsdag) klokken 19-21 samt 22-24.
Karsten Lemche Læs mere om: Lars Erik Nielsen 18/06/06 - Le Mans - Le Mans |
|
| |