Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Kim Lunds Copenhagen Racing Grand

Advan Cup 
12/06/06 

Mesterskabsførende Kim Lund kom til forårssæsonens sidste løbsweekend på Sturup Raceway med 40 kg ballast i bilen. Som altid, bevarede Kim dog optimismen forud for løbet, og regnede med at fortsætte rækken af podieplaceringer.
 

Kvalifikationen forløb problemfrit, og Peugeot'en opnåede en fin 2. plads. Den værste konkurrent i mesterskabet, Casper Lind Poulsen, fandt aldrig farten i sin 307, og måtte nøjes med en skuffende 14. plads. "Det er en optimal situation for mig, da jeg nu kan koncentrere mig om at køre hurtigt uden at tænke på hvor Casper er" fortalte Kim Lund efter tidstagningen lørdag.


Kim Lund i fuld fart på Sturup Raceway.
(Foto: Kim Gripping)

Samme eftermiddag blev 1. heat kørt. Kim fik en pæn start, men Christian Pedersen angreb hårdt bagfra; dog et angreb, Kim fik afværget. På de kolde dæk fik Kim oversatset en smule nede omkring skoven, men fik efter en smuttur ud over lidt grus bilen ud på banen igen på en 5. plads.


Kim Lund tæt forfulgt af Christian Pedersen.
(Foto: Kim Gripping)

Med sikker hånd kørte den lyserøde Peugeot op til 4. pladsen efter Peter Olsen. Christian Pedersen, fik tildelt en tidsstraf da han ikke afviklede en tildelt strafbane, og med sin nedrykning fra 3. til 6. pladsen, fik Kim Lund igen en pokal med hjem til sin voksende samling.

2. heat skulle startes på 4. pladsen med 9 biler ned til Casper Lind Poulsen. Kim kom fint fra start, og holdt uden stort besvær sin placering til mål. Det betyder nu et forspring på 29 points foran Casper Lind Poulsen, og dermed har Kim alle chancer for at få en god og velfortjent sommerferie.


Kim Lund på jagt efter Tim Søndergaard.
(Foto: Kim Gripping)

"Det er da dejligt at kunne tage hjem herfra med et stort forspring i bagagen, så kan det være at vi ikke vil bruge så meget tid på at skrue og tænke os til alle de sekunder vi skal hente" sagde en glædesstrålende Kim Lund søndag eftermiddag, inden han pakkede den lyserøde racer sammen og kørte tilbage mod Jylland.

Team Lund
kim Gripping


Læs mere om:
  • 11/06/06 - Sturup Raceway - Advan Cup
  •