Drama sørgede Michael Schumacher imidlertid for lørdag eftermiddag. Nu kan det diskuteres i timevis om det var med vilje eller ej - så den debat vil jeg undlade at gå ind i. Men egentlig tror jeg ikke på at det er med vilje - for det har stort set aldrig været tilfældet med de episoder hvor tyskeren har været involveret. Denne gang kom det ikke til at berøre andre kørere end ham selv - kun indirekte over for de andre kørere. Spørgsmålet er om det ikke i stedet var instinkterne der kostede uheldet/parkeringen i Rascasse.

Det kunne lyde som en psykologisk vurdering af tyskeren, men det er slet ikke nødvendigt at bruge det. Der ligger allerede en dom der har afgjort at når den mangedobbelte verdensmester begår en fejl der måske nok har betydning for de medkørende, så er det ikke med vilje, men alene på grund af tyskerens instinkter.

Løbet i Monaco gav en masse blæst om Michael Schumacher
(Foto: Ferrari)

Det var konklusionen efter den kontroversielle afslutning på 1997-mesterskabet hvor Schumacher bankede sammen med Jacques Villeneuve i det afgørende løb på Jerez. Villeneuve vandt mesterskabet på trods af uheldet, men tyskeren blev strøget af det samlede mesterskabet fordi hans racerinstinkter i det øjeblik havde taget over. Konklusionen blev derfor at det ikke var med vilje. Og skal man tage den dom for troende, så har de andre små-episoder der har været for tyskeren sidenda, også været i samme kategori. Instinktiv handling!

Som tilskuer til episoden i Monaco, kunne den noget uventede opbremsning i 'Rascasse' sagtens ligne en impulsiv handling - som kom ud af ingenting, og hvor konsekvensen i sidste ende ikke var gennemtænkt. Og det er måske nok tyskerens eneste svaghed - at instinkterne i få brøkdele får overtaget over fornuften. For det var ikke med vilje!

Benji