Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Saxo Cup åbnede ballet

Saxo Cup 
27/05/06 

Klokken 08.05 åbnede 16 Saxo-kørere træningen på Ring Djursland. Det var en dejlig morgen med en klar sol, og alle så hen til en solrig dag, hvor der ifølge den reviderede tidsplan kun skulle køres tidtagning kl. 11.20. I stedet skulle begge løb køres søndag.
 


Dennis Bannergaard klar til morgen warm-up
(Foto: Saxo Cup Danmark)

Træning
De tre musketerer, Claus Christensen, Poul Dalgas og Jørn Vestergaard lagde straks ud i nævnte rækkefølge.

Først var Dennis Bannergaard fjerdehurtigst, men han blev hurtig afløst af Rudi Larsen. -Jeg har fået nyt baghjulsophæng på bilen, så nu er bilen blevet dejlig fast i bagenden, sagde Rudi og holdt fast ved fjerdepladsen.

Kasper Sunesen og Thomas Baunsøe fik problemer med gearkassen. Kaspers gearkasse er helt defekt, mens Thomas forsøger at køre tidtagningen uden tredje gear.


Mange hænder hjalp med at skifte Kasper Sunesen's gearkasse så han nåede at blive klar til tidtagningen. Her monterer Joan tårnstiveren.
(Foto: Saxo Cup Danmark)

Tidtagning
Claus Christensen lagde med det samme ud med hurtigste tid som han beholdt i hele perioden.


Claus Christensen var hurtigste mand under warm-up og tidtagning
(Foto: Saxo Cup Danmark)

På sin sjette omgang gik Dennis Bannergaard op og snuppede andenpladsen. -Min nye bil kører bare godt, sagde Dennis.


Dennis Bannergaard blev en flot nr. 2 i tidtagningen på Ring Djursland
(Foto: Saxo Cup Danmark)

På tredjepladsen kom Jørn Vestergaard efterfulgt af Poul Dalgas, men på trettende omgang kom Henrik Poulsen op og snuppede tredjepladsen. Det så i hele taget ud til at blive et andet startfelt end i de foregående løb.

Men så på næstsidste omgang kom igen Poul Dalgas op og satte sig på tredjepladsen. På spørgsmålet til Poul om hvorfor han er så længe om at sætte sine gode tider, svarede Poul: -Jeg er jo længe om at blive varmet op. -Ja, men når han så er varm, så sker der virkelig noget, tilføjede fru Nina.

Blandt de forreste mangler vi så denne gang Jørn Vestergaard, som endte nede på femtepladsen. -Jeg ved ikke hvad det skyldes, jeg må bare køre mig op.


Læs mere om:
  • 28/05/06 - Ring Djursland - Saxo Cup
  •