Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Advan Cuppen bliver en af weekendens store klasser

Advan Cup 
26/05/06 

Klassen for de serienære standardvogne byder på 22 biler og jævnbyrdigt race
Advan Cuppen bliver en af de store klasser ved weekendens Special Saloon Car Festival på Ring Djursland. Kun arrangementets hovedklasse kan mønstre flere end de 22 tilmeldte deltagere, der er i klassen for de serienære standardvogne, hvor jævnbyrdigheden til gengæld er meget stor takket være det skrappe reglement.
 

Jævnbyrdigheden understreges således af, at Kim Lund, Silkeborg, og Casper Lind Poulsen, Vemmelev, deler førstepladsen i Advan Cuppen inden Special Saloon Car Festivalen. 76 points hver har de to Peugeot 307-kørere, som dog begge vil få hænderne fulde. Deres succes i den forrige mesterskabsafdeling på Padborg Park har dog været med til at give dem godt med ballast i bilerne, hvilket kan handicappe dem kraftigt på Ring Djursland, der med sine lange langsider vil byde på mange accelerationer og nedbremsninger.


Advan Cup byder på mange kampe ved weekendens Special Saloon Car Festivalen. Ikke bare i dysten om førstepladserne, men også hele vejen ned gennem feltet.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

I ballastregnskabet overgås begge kørere dog af Peter Olsen, Havdrup, der fik sit helt store gennembrud i klassen i forgangne weekend. På Padborg Park blev det både til en anden- og en tredjeplads, og sjællænderen vil derfor med garanti ærgre sig over, at han nu skal have 50 kg ekstra i bilen. Det var nemlig ham, som var hurtigst af samtlige Advan Cup-kørere, da der for fjorten dage siden var test på netop Ring Djursland!

Succesballast er med til at skærpe konkurrencen og jævnbyrdigheden, og derfor vil man ved Special Saloon Car Festivalen sikkert kunne opleve en række nye kørere tage sig af podieplaceringerne og pokalerne. Flemming Schantz, Varde, og hans protege i teamet, Tim Søndergaard, Søborg, har således banket på flere gange i år, mens sidste års DM-toer, Christian Pedersen, Greve, endnu mangler at finde den rette form i sin sorte Renault Megane II Sports Hatch.

Et andet element, der er med til at gøre Advan Cuppens to løb ved Special Saloon Car Festivalen uforudsigelige, er Ring Djursland. Racerbanen er med sine stigninger, falder og blinde kurver virkelig i stand til at skille fårene fra bukkene.

Nogle hader banen, andre elsker den, og derfor kan vi godt opleve nogle uventede resultater. Michael Pedersen, Vordingborg, kunne således sidste år ikke levere nogle topresultater i sin Ford Fiesta ST150 på banen, mens René Hoff, Vanløse, og Flemming Schantz var nogle af dem, der sidst stod på podiet her.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 21/05/06 - Padborg Park - Advan Cup
  •