Pro Four Racing på Padborg Park |
Clio Cup - DK 25/05/06
|
|
Pro Four Racing var med på Padborg Park da anden afdeling af Danmarks hurtigste mærkeklasse blev afviklet. Foruden kørende teamchef Brian Mikkelsen, var Petter Granlund og Thomas Wulff med, mens Michael Jensen stadigvæk døjer med en knæskade. |
|
Lørdagens frie træning i Renault Clio Cup blev kørt på en regnvåd bane og her var Brian Mikkelsen, der kører sin anden sæson hos Pro Four Racing, 13 hurtigst. Petter Granlund var nummer 9 og Thomas Wulff nummer 18 af de 21 startende biler.
Også eftermiddagens tidtagning blev afviklet i regnvejr og efter en hel træningsdag i regnvejr på netop Padborg Park fandt norske Petter Granlund hurtigt melodien i de vanskelige forhold. En flot startplacering som nummer syv var resultatet, mens Brian Mikkelsen var nede som nummer 10, efter problemer med koblingen, og Thomas Wulff indtog 18. startposition efter sin første tur i en Clio i regnvejr.
Kampen i dette års Clio Cup er sædvanen utrolig hård. Det blev tydeligt i søndagens to løb der begge var præget af hård kørsel, tætte fights og alt for mange buler. Teamchef Brian var tændt som aldrig før og fik i løb 1 kæmpet sig frem blandt venner og fjender til en flot femteplads, mens Petter vekslede sin startposition som nummer syv til en niendeplads efter at have været i hård infight med flere af de andre deltagere. Thomas rykkede to pladser frem og kom i mål som nummer 16.
I løb 2 tabte både Petter Granlund og Brian Mikkelsen placeringer da starten gik. Værst gik det ud over Brian, der blev skubbet rundt af en konkurrent og efterfølgende måtte køre sig frem fra bagerst i feltet. Alligevel endte Brian på en tilfredsstillende tiendeplads, mens Petter efter en længere kamp med Camila Stephansen kom i mål som nummer 13 med Thomas lige efter sig.
Team-ejer Peter Faarborg udtaler: "Det var en hård weekend at komme igennem. Feltet kører rigtig stærkt og til tider hårdt på hinanden så alt i alt, er vi godt tilfredse med weekenden. Ærgerligt for Brian at han igen render ind i problemer med det mekaniske på biler, men nu skiller vi bilen ad igen og gennemgår den minutiøst så vi er klar til Special Saloon Festival på Ring Djursland næste weekend."
Pro Four Racing Læs mere om: 21/05/06 - Padborg Park - Clio Cup - DK |
|
| |