Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Europas GP - Set og sket - bunden

Formel 1 
08/05/06 

Igen var det Williams teamet som sørgede for points til de 6 teams i bunden af feltet. Nico Rosberg sørgede for gevinsten.
 

Det europæiske GP på Nürburgring bragte ikke mange points til de nederst rangerede teams. Igen var det Williams som sørgede for pointene, og så blev det endda kun til 2 points hvor man på Imola tjente 3 points. De andre teams må sige at skuffe, nogle endda fælt. Williams nærmer sig nu Top 5.

Williams - 10 points:
Grundet motorskifte før kvalifikationen i begge biler, måtte kørerne starte bagerst og tredje bagerst. Derfor kunne der satses med en anden pitstopstrategi. Målet var klart, erobre så mange pladser som muligt. Og man må sige at umiddelbart så det ud til at lykkes. Begge kørere kørte sig godt op gennem feltet, og Webber var i pointene og Rosberg lige uden for. Så var det så lige det at Webbers bil begyndte at tabe hydraulikolie. Ikke godt og så måtte Webber udgå. Og ikke med motorfejl som visse kommentatorer havde sagt. Rosberg lå lige uden for pointene da Webber udgik. Men nu var der pludselig point forude. Det samme lidt ekstra skub i Rosberg og da Montoya udgik, så var syvendepladsen hjemme.

Toyota - 7 points:
Toyota har skuffet en hel del i sæsonen hidtil, og det ser ud til at forsætte. Heller ikke denne gang blev det til points, om end at det var tæt på. Ralf Schumacher kørte sig næsten som vanligt anonymt op fra en middelmådig startplacering. Og rent faktisk var han godt med i pointene, da han måtte udgå kun 8 omgange fra mål med en defekt motor. Trulli startede som nr. 7 men kæmpede med bilen undervejs. Positivt var det dog at han fuldførte denne gang, så måske er hans uheldskvote ved at være opbrugt. Trulli havde dog visse problemer med bilen. Dårlig balance og manglende greb, men det var der mange andre der også led under. Alt i alt visse forhåbninger, men svært er det at være Toyota kører i øjeblikket.

Red Bull - 2 points:
Red Bull har det svært, meget svært. Forhåbningerne for denne sæson er ikke en gang i nærheden af at blive opfyldt. Ikke endnu. Nürburgring var rigtig ond ved Red Bull. I første sving blev Liuzzi tvunget over i Coulthard af R. Schumacher. Det ødelagde flere vitale dele på Liuzzis bil, men også Coulthards bil tog skade. Han kørte i pit for at få skifte fronten, men der en omgang efter var det slut. De samlede skader var for store. Derimod kom C. Klien godt af sted, men efter det første pitstop opstod der problemer med gearkassen og så kunne han også køre ind til siden. Dårligere kan det næsten ikke være. Nu håber man så på et godt resultat i Spanien i næste weekend.

Toro Rosso - 0 point:
Scott Speed var den eneste fra Red Bull og Toro Rosso holdene der kom i mål. Liuzzi blev som før nævnt ramt af R. Schumacher i første sving, og beskadigede fronten og punkterede på det ene baghjul. Under forsøget på at komme tilbage til pittet, gik det helt galt. Bilen spandt rundt og gik i stå midt på banen. Og så var det slut. Scott Speed var rimelig tilfreds med resultatet. Bilen kørte hurtigere end på Imola og han følte at han kunne holde tempo med eksempelvis Nick Heidfeld. Men det blev heller ikke til points denne gang. Gerhard Berger var dog rimelig tilfreds trods alt.

Midland F1 - 0 points:
Midland bilerne sluttede som nr. 12 og 13. Det var til gengæld de sidste af de fuldførende. Og alligevel er man for så vidt godt tilfredse i teamet. Holdbarheden er tilsyneladende tilbage efter et par udfald. De to kørere var i direkte duel med hinanden flere gange. Og de nød det faktisk. Det der ikke var så godt at de blev holdt lidt op af Super Aguri kørerne der var kommet foran ved uheldet i første sving. I teamet mener man at man har taget et skridt fremad, men at der er flere steder man må være modige og tage lidt risici for at få yderligere fremgang.

Super Aguri - 0 points:
Super Aguris manglende styrke blev for så vidt udstillet på Nürburgring. Alle er klar over at en 4 år gammel bil ikke kan præstere det helt store. Alligevel havde Sato forvildet sig op på en tolvte plads, men det var mest som følge af den øjeblikkelige forvirring i forbindelse med Liuzzis uheld i første sving. Montagny kunne kun gøre det bedre end Ide der midlertidigt er helt ude i Grand Prix sammenhæng. Montagny gjorde det også godt i en bil der ikke kan præstere. Desværre for Super Aguri teamet, så havde man problemer med det hydrauliske system, og det sendte begge biler ud af løbet.

Dons

Læs mere om:
  • 07/05/06 - Nürburgring - Formel 1 - FIA F1
  •