Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

JH Motorsports gjorde rent bord

Special Saloon 
05/05/06 

- ved sæsonpremieren
Som forberedelse til sin deltagelse i Danish Endurance Championship (DEC) deltog JH Motorsport i sæsonpremieren for Special Saloon-Car (SSC) Challenge. Med 2 klassesejre, samt den generelle sejr i 2. afdeling af SSC Challenge fik teamet en særdeles god start på sæsonen.
 

I den forgange weekend deltog JH Motorsport i sæsonpremieren for Special Saloon-Car Challenge, som foregik på JyllandsRingen. Teamets formål med deltagelsen var primært at få indsamlet yderligere data om BMW raceren, så teamet kan møde så velforberedt som muligt frem til premieren på DEC, som finder sted på Ring Djursland søndag d. 15. maj.
Derfor var teamets forventninger til løbene på JyllandsRingen ikke sat for højt, og såvel træning som tidtagning blev brugt til at køre racerens set-up yderligere ind. Alligevel lykkedes det for Jens Hansen at opnå 4. hurtigste tid til afdeling 1 og 5. hurtigste tid til afdeling 2.


(Foto: Mølgaards Sportsfoto)

Da starten går til 1. afdeling får Jens Hansen en fornuftig start og holder sin startplacering. Som løbet skrider frem viser det sig, at Jens Hansen endnu ikke er helt fortrolig med den nye racerbil, hvorfor hans linier på banen ikke er helt optimale. Da der mangler nogle få omgange af 1. afdeling lykkedes det alligevel for Jens Hansen at avancere til 3. pladsen, som han holder i mål. Udover at slutte på en generel 3. plads i 1. afdeling sluttede Jens Hansen også som bedst placerede Gruppe 2 bil.

Starten af 2. afdeling udvikler sig dramatisk, da der sker et massesammenstød i første sving. Jens Hansen er så dygtig, og heldig, at han ikke bliver impliceret i uheldet, og da feltet passerer målstregen første gang har Jens Hansen opbygget et stort forspring. På trods af, at safety car'en over de næste par omgange samler feltet sammen, mens banen bliver ryddet, formår ingen af konkurrenterne for alvor at true Jens Hansen, da løbet bliver givet frit. Jens Hansen vandt 2. afdeling med et komfortabelt forspring. I 2. afdeling viste Jens Hansen, at han var blevet meget mere dus med raceren - linierne var meget bedre, og raceren blev presset meget mere end i 1. afdeling.

De 2 klassesejre gør, at Jens Hansen efter 2 afdelinger af SSC Challenge 2006 ikke blot indtager 1. pladsen i Gruppe 2, men også fører i den samlede stilling om SSC mesterskabet 2006.

Næste gang teamet skal i aktion er ved sæson premieren for DEC, som finder sted på Ring Djursland, søndag d. 15. maj.

Tidsplanen for dette arrangement er:

Kl 930 - 955: træning
Kl 1045 - 1100: tidtagning
Kl 1200 - 1600: løb - 1. afdeling af DEC

JH Motorsport
Per Mølgaard Andersen


Læs mere om:
  • 30/04/06 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •