Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Per Poulsen straks med i toppen

Clio Cup - DK 
02/05/06 

Clio CupDet var næsten ettaller og totaller der prægede Per Poulsens sæsondebut. Sidste års toer forsætter hvor han slap, og dermed er Team AutoMester igen med i toppen.
 

Team AutoMester blev det vindende team i sidste sæson, med Henrik Larsen som vinder og Per Poulsen som toer i det samlede mesterskab. I år kører Henrik Larsen for et andet team, men Per Poulsen forsætter for Team AutoMester. Og det blev sandelig noget af en sæsondebut. Det var ét og totaller hele vejen igennem. Per Poulsen var hurtigst i træningen forud for de 2 heats. I kvalifikationen blev Per Poulsen nr. 2. Det betød at Per Poulsen skulle starte i forreste række i første heat.

Her udviklede det sig dog hurtigt til en duel med Kasper Jensen og Rune Simoni, og det var da også disse tre kørere der kom på podiet med Per Poulsen på andenpladsen. I andet heat blev det endnu mere spændende idet der her var 4 kørere der ville på podiet. Men der er kun plads til 3 og Per Poulsen viste hvad han er gjort af. Han henviste Kasper Jensen og sin tidligere teamkollega Henrik Larsen til henholdsvis anden- og tredjepladsen. I den samlede stilling er det da også disse 3 kørere der indtager de forreste pladser med Kasper Jensen som den førende, efterfulgt af Per Poulsen ét enkelt point efter og med Henrik Larsen på tredjepladsen.


Per Poulsen kom øverst på podiet
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter weekenden havde Per Poulsen blandt andet følgende kommentar:
"Jeg kan kun være tilfreds med resultatet. Det er sæsonens første løb, og vi skal alle i gang. Nu skal vi alle jo også huske at kvalifikationen giver point, og det kan meget vel betyde noget i den sidste ende. De ekstra point jeg kunne have fået i weekenden ville have bragt mig på den samlede førsteplads, men dem må jeg jo så tage senere."

"Samtidigt tror jeg også at kampen om mesterskabet allerede nu tegner til at blive mere åbent i år. Og det er jo kun godt at flere kan blande sig kampen. Det gør det mere spændende både for kørerne og især for publikum."

Per Poulsen går nu i gang med forberedelserne til næste løb som finder sted om små 3 uger. Konkurrenterne kører stærkt og der kan måske findes nogle tiendedele hist og her i opsætningen af bilen.

Dons

Læs mere om:
  • 30/04/06 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •