Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

David besejrede Goliath i Advan Cup

Advan Cup 
02/05/06 

Peter Juhl Jensen fik karrierens største sejr
Søndag viste sig at blive overraskelsens dag i Advan Cup, der tæller en lang række gadebaserede standardvogne med en slagvolumen på op til to liter. Langt de fleste kørere i klassen har valgt biler, der udnytter denne grænse maksimalt, men der er også undtagelser.
 

En af dem er Peter Juhl Jensen, Hejnsvig. Hans Peugeot 106 GTI er blot på 1,6 liters slagvolumen, men det skulle i dagens løb vise sig ikke at være nogen hindring.

Med en velfortjent sjetteplads i gårsdagens løb havde Peter Juhl Jensen kvalificeret sig til pole position i dagens løb, og selv om man ved løb med omvendte startopstillinger ofte oplever pole position-indehavere forsvinde i samme tempo som det, de ankom i, så var det ikke tilfældet. Peter Juhl Jensen holdt bare ved førstepladsen, også selv om han undervejs havde flere konkurrenter, der forsøgte at køre ham ind.

Først var det Tim Søndergaard, Søborg, der forfulgte ham, men så kiksede køreren fra Team Schantz og måtte se sig passeret af Casper Lind Poulsen, Vemmelev, og René Hoff, Vanløse. Disse to forsøgte så at indhente Peter Juhl Jensen, men da det ternede flag kom ud, manglede Casper Lind Poulsen 0,6 sekund. Dermed havde David besejret horden af Goliather, der bejlede til førstepladsen.


I sin underlegne bil vandt Peter Juhl Jensen over den nu mesterskabsførende Casper Lind Poulsen i Advan Cuppen.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Alligevel var det god grund til glæde hos køreren fra Autoforum Racing Team Silkeborg. Selv om FDM Motors Jubilæumsløb ikke gav en eneste førsteplads til ham - hverken i tidtagning, heat 1 eller heat 2 - så betød hans andenpladser i samtlige tre discipliner, at han nu fører i kampen om Advan Cuppen. Forspringet er dog et af de mere marginale af slagsen. Han har blot et points mere end Kim Lund, Silkeborg, der i lørdagens løb ellers var suveræn, men som ikke formåede at avancere mere end en enkelt placering fra den sjetteplads, han startede løbet fra.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 30/04/06 - Jyllandsringen - Advan Cup
  •