Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford 1800

Nicki Thiim kørte sig til sejren

F1800 
01/05/06 

Weekendens andet løb for Formel Ford lignede til at starte med endnu en triumf for Anders Ole Egebart, Odder, der havde bragt sig i front af Danmarksmesterskabet. Men sådan skulle det ikke være.
 

Det beviste en ung sønderjyde, der at dømme ud fra cifrene på hans CPR-nummer godt kunne have været Anders Ole Egebarts søn. Derimod er hans overmand søn af en anden succesfuld racerkører!

Nicki Thiim, Sønderborg, har det nemlig ikke fra fremmede, når farmand er Kurt Thiim, Luxembourg. Og sit talent beviste den unge sønderjyde også ved weekendens FDM Motors Jubilæumsløb. Fra en startposition som nummer fire lagde han sig hurtigt på andenpladsen efter Anders Ole Egebart, og da der var gået yderligere tre omgange begyndte han at lægge pres på veteranen. Midtvejs i løbet måtte Anders Ole Egebart til sidst give sig, og dermed var grundlaget for Nicki Thiims første 2006-sejr lagt.


Nicki Thiim vandt en flot sejr i søndagens løb for Formel Ford.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Søndagens løb talte også til North European Zone-mesterskabet, men i modsætning til lørdagens løb blev størstedelen af gæstekørerne henvist til statistpladserne udenfor podiet. I stedet var der flere af kørerne med base i Danmarksmesterskabet, der gav opvisning. Således var det David Olsson, Sverige, der kom sejrrig ud af en firkamp, som også involverede Mark Kamstrup, Haderslev, Aki Sandborg og Emma Kimiläinen, begge Finland. Midtvejs i løbet opstod der pludselig tumult i kvartetten, og det udnyttede David Ohlsson til resolut at gå fra syvende- til fjerdepladsen, hvilket førte ham frem på tredjepladsen i mesterskabet.

Søndagens løb gav i øvrigt debut til den danskbyggede Aquila FZ 1-racervogn. Oprindeligt havde det ikke været planen, at bilen skulle have deltaget i løbet, men man valgte alligevel at starte - vel at mærke fra pitten - for at udbygge erfaringsgrundlaget. Slutfacit var ikke til bestået, men så sandelig også hæderligt. Tommy Nygaard, Ikast, blev nummer 16 blandt de 20 klassificerede kørere, men hvad der var en mindst lige så vigtig indikator for bilens fremtidige konkurrencedygtighed, var de omgangstider, den præsterede. Trods et minimum af testtid - totalt tyve omgange - præsterede den gule racervogn omgangstider blot to sekunder fra de hurtigste i klassen!

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 30/04/06 - Jyllandsringen - F1800
  •