Alonso vandt uanset hvad konkurrenterne gjorde for at "ødelægge" løbet via ulykker og medfølgende safetycar perioder. Men intet hjalp. Alonso mestrer også rullestarten - godt hjulpet af langsomt kørende konkurrenter på positionerne lige bag sig. Blandt derfor lykkedes det aldrig for Raikkonen at fange Alonso, som i al ro og mag kunne sikre sig et yderligere forspring i den samlede stilling. Men der var også nogen der skuffede. Renault - 42 points: Renault var stort set ene om at ikke være involveret i hændelser på banen, især i den første del af Grand Prixet. Godt nok havde Button i Honda pole, men hvor mange havde realistisk set forventet at han ville holde den. Ikke Alonso. Han var straks i hælene på Button, som forsvarede sig tappert, men måtte alligevel vige pladsen for Alonso, som i resten af løbet var i front. Fisichella var medvirkende til at dramatikken startede. Dog havde Montoya kort forinden brilleret med en snurretur lige inden starten skulle gå. Fisichella kom ikke med da omstarten gik. Jo, det gjorde han, men som agterlanterne. Han var dog indstillet på at køre sig op gennem feltet. Men så hurtigt som Raikkonen - der har øvet sig meget i sidste sæson - kunne han ikke præstere, men næsten. Fisichella gjorde udmærket og hentede en flot femteplads hjem. Briatore kunne fortælle at der var problemer med Fisichellas bil i næsten hele løbet, og det var først til sidst i løbet at man fik det rettet. Ros til Fisichella fra Briatore for hans kampånd. McLaren - 23 points: Montoya var mere toneangivende når det gælder stunts end Raikkonen. Montoya startede med at spinde rundt lige før starten skulle da feltet skulle opmarcheres. Ikke nok med det. Han gjorde en gang til efter at en safetycar periode var overstået. Han fik sig dog kæmpet tilbage og frem i den forreste del af feltet. Men så skulle han absolut efterligne M. Schumacher som var udgået i opløbssvinget efter en fejl 40. Det skal siges til Montoyas ros at han ikke smadrede sin bil. Årsagen til at han udgik, var derimod en slags overlastsikring der slog fra på grund af den voldsomme hoppetur han udsatte bilen for. Alt blev simpelthen slukket i bilen. Yt med ham. Raikkonen forsøgte efter bedste evne at hænge på Button og Alonso der begge ville frem i verdenen. Men helt tæt kom han aldrig - ikke på Alonso. Button kunne ikke holde tempoet, og blev et forholdsvis let offer for Raikkonen. Det viste sig efter løbet at Raikkonen havde flatspottet det ene dæk, samt at der var kommet skader på frontvingen, hvilket sammenlagt forårsagede manglende fart i bilen. Ron Dennis lader skinne igennem at han glæder sig til at komme hjem til Europa. Det gør udviklingen noget nemmere. Ferrari - 15 points: Hvis Ferrari forsætter med at score points på den måde, så stopper M. Schumacher sikkert snart. Lad os tage den korte forklaring først, nemlig Massas. Han sagde efter løbet, at det var en weekend han bare vil glemme hurtigst muligt. Om hans udgang fra løbet var der også kun lidt at sige. Han var kommet i en sandwich mellem Klien og Speed. Så rørte Kliens bil Ferrarien som begyndte at spinde, og mens den spandt ramte han Rosberg, der blev det uskyldige offer for den episode. Når det gælder M. Schumacher er forklaringen længere. Han, Jean Todt og Ross Brawn gjorde alt for at forklare den ringe indsats. Forklaringen var at man skulle kæmpe for at få varme i dækkene. Det var dog ikke årsagen til at M. Schumacher udgik. Han forklarede selv ulykken med at bilen blev ramt af kraftig understyring i udgangen af opløbssvinget, og han ikke kunne gøre ret meget for at rette bilen op. Det så dog ud til at han fik bilen rettet op, men jorden var temmelig ujævn på stedet, og sendte faktisk bilen ind i rækværket. Om igen Ferrari. Honda - 13 points: B og B havde hver sit at se til. Barrichello måtte skuffende starte langt nede i feltet, men fik trods store problemer med bremserne kørt sig frem i pointene. Til hans held var der en del der udgik, men det er til gengæld også betænkeligt hvor meget besvær han havde med Super Aguri og Midland bilerne i perioder. Button havde pole, men det var sikkert de færreste der inderst inde troede han kunne holde den placering til mål. Også Button havde problemer med at holde varme nok i dækkene. Eneste Bridgestone team der ikke klagede over dette problem, var Toyota. Button var også yderst uheldig til allersidst. Motoren satte lige før mål, og han valgte at stoppe kort før målstregen. Nogle vil nok mene at det var vigtigere at få pointene. Men måske kunne der ikke presses ret mange flere meter ud af bilen. Hvem ved? Nu er der noget at arbejde videre med for teamet. BMW - 10 points: Hvis BMW forsætter sådan, ender det med at de bliver betegnet som sæsonens positive overraskelse. Godt nok har de indtil videre kun scoret 10 points, men har ved flere lejligheder i de 3 kørte Grand Prixer vist at, den nedtoning som dr. Mario Theissen kom med før sæsonstarten, ikke holder helt. Basis er at Sauber chassiset med BMW modificeringer og motor faktisk slet ikke er så dum en samlet pakke endda. Men der er langt til podiet - endnu. I dag kørte Nick Heidfeld sig ind på fjerdepladsen og Jacques Villeneuve gjorde endnu bedre, idet at han startede som nr. 19 og sluttede som nr. 6. Han kan endnu den "gamle" verdensmester. Han har bare været længe om at vise det. BMW og teamets kørere beviser at det ikke kun var Bridgestone teamene der havde problemer med at holde varme i dækkene. Begge kørere klagede over dette forhold. Det havde dog nok ikke hjulpet stort meget placeringsmæssigt, men trods alt var det en flot indsats af teamet. BMW har nu dobbelt så mange points som det team man opsagde samarbejdet med sidste år. Dons
Læs mere om: 02/04/06 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1 |