Ny 'gammel' mand i SSC klassen |
Special Saloon 30/03/06
|
|
Ved gårsdagens test på Jyllands-Ringen, kørte der en meget neutralt udseende sort BMW M3 Coupe på banen, med navnet Hansen på ruderne. |
|
Efter nærmere at have studeret raceren, sporede man også teksten HansenRacing.dk på panelerne, hvilket indsnævrede de mulige kører til blot to personer:
Clio Cup køreren Claus Hansen, eller hans far Jørgen 'Gamle' Hansen.
(Foto: Motorsporten.dk)
Da bilen kom tilbage til pitten, og køreren steg ud af bilen, viste det sig at det var Jørgen Hansen der kørte i BMW Coupe'en, der tilsyneladende har haft en fortid hos 'Racing4all'.
Jørgen Hansen fortalte at han har arbejdet mere end 300 timer på bilen i vinter, for at gøre den klar til denne sæsons deltagelse i Special Saloon Car klassen.
"BMW'en nu er mest bygget, for at se om det nu også er noget for mig" - oplyser Jørgen Hansen - "viser det sig, at det er det jeg vil og kan li', så bygger jeg en ny og endnu bedre bil senere!"
(Foto: Motorsporten.dk)
Med mere end 25 års erfaring inden for dansk motorsport, både rally og banesport, så er det en erfaren kører som her stiller op i Special Saloon Car klassen.
En stor del af disse år er blevet kørt i baghjulstrukne biler ligesom BMW'en, og på den fugtige bane viste han at han bestemt ikke har glemt hvordan det skal styres, det var imponerende at se ham komme igennem svingene i flotte fuldt kontrollerede firehjuls udskridninger med fuld kontra styring! Hr. Nielsen
Læs mere om: Jørgen 'Gamle' Hansen |
|
| |