Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Sejr til Jan Magnussen i GT1 på Sebring

ALMS 
19/03/06 

American Le Mans Seriesog fantastisk flot tredjeplads
Jan Magnussen i Corvette C6.R vandt, tidlig søndag morgen dansk tid, GT1 klassen i det klassiske 12 timers løb på Sebring, USA - en præstation, der samtidig var god nok til en fantastisk flot tredjeplads generelt.
 

Efter at have været ramt af uheld ude af hans kontrol i de foregående syv år, fik Jan Magnussen endelig succes i det hårde løb, men det var først efter lang kamp med Aston Martin, som vandt løbet sidste år.

Med danske øjne var der på forhånd set frem til duellen mellem de to tidligere danske Formel 1 kørere Jan Magnussen i Corvette med startnummer 4 og Nicolas Kiesa i Aston Martin med startnummer 007. Og det blev til en benhård duel på den krævende og meget ujævne bane mellem Aston Martin og Corvette. Jan Magnussens Corvette, som han delte med Oliver Gavin og Olivier Beretta, startede fra tredje position i GT1 klassen, men allerede efter en times kørsel kom Corvetten i front. Aston Martin pressede fortsat, men et spin fra Tomas Enge og siden to spin fra Kiesa bragte Aston Martin #007 ud af kampen om sejren. Men den anden Aston Martin med nummer 009 holdt presset på Magnussens Corvette, så på intet tidspunkt var der tid til at slappe af.

Efter 5 timers kørsel bragte en safety car periode Jan Magnussens Corvette i front med en omgang til Aston Martin og efter de 12 timers kørsel var det Jan Magnussen, der kunne køre sin Corvette over målstregen på den ujævne bane som vinder af GT1 klassen foran de to Aston Martin. Corvette teamets anden bil sluttede på fjerdepladsen, under et sekund efter Kiesa's Aston Martin, der altså sluttede på tredjepladsen. Med sejren på Sebring har Jan Magnussen nu sejret i de tre langdistanceløb Sebring, Le Mans og Petit Le Mans for Corvette, og har i alt 5 sejre i sine 7 starter for Corvette. Sejren giver i øvrigt Jan Magnussen endnu en imponerende rekord. Han er nu den eneste kører, der har vundet løb i alle sæsoner i den Amerikanske Le Mans serie, siden serien startede i 1999.

"Nu kan jeg pludselig godt lige Sebring" sagde en glad Jan Magnussen efter løbet, med reference til de mange uheld de foregående år. "Vi (Magnussen, Gavin og Beretta - red.) er blevet en hård trio. Vi holder konstante hurtige tider uden at ødelægge materiellet. Grundet den ekstra ballast vi har fået på 55 kg. skulle vi passe meget på vores bremser, der blev meget varme, men ellers havde vi ingen problemer. Vi kørte et perfekt løb og vandt på at være hurtige, konstante og fejlfri".


Læs mere om:
  • 18/03/06 - Sebring - ALMS
  •