Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Fantastisk foredrag

Diverse 
28/02/06 

Historisk Motor Sport har, både i Jylland og på Sjælland, haft besøg af Morten Alstrup, som gav et fantastisk godt foredrag om Ring Djursland historie.
 

De fleste kender Morten Alstrup, som den utrættelige kommentator til danske DTC og andre baneløb, samt manden der holder os alle up to date på DTC hjemmesiden, med alle de oplysninger vi skal bruge og alle dem vi ikke vidste vi gerne ville have.

Men Morten er ikke bare stemmen du hører når du er til motorløb, eller ham der holder dig orienteret på DTC hjemmesiden. Han er er også manden der ved alt det, du ville ønske du vidste om dansk motorsport.

Mandag aften var Morten på besøg hos Historisk Motor Sport i Trabegilde, hvor han holdt et foredrag om Ring Djurslands Historie. Der var medlemmer som havde været deltagere i nogle løb som blev omtalt som blev foredraget, men på trods af dette blev der lyttet med meget stor interesse.


Morten Alstrup fortæller om Ring Djurslands mange baneudformninger.
(Foto: Motorsporten.dk)

Morten Alstrups foredrag var kombineret med flotte skitser og fotos fra motorsportens barndom, og nogle af HMS medlemmerne kunne endda supplere med yderligere fotos fra dengang hvor de selv deltog, eller selv var publikum.

Selv om jeg altid har haft interessen, er jeg temmelig sent blevet involveret i motorsport og fulgte derfor Mortens foredrag, om Ring Djurslands historie, med stor nysgerrighed - og sikke en oplevelse !

Mortens foredrag er en del af arbejdet på en bog, som skal fortælle hele historien om en af Danmarks historiske racerbaner, og derfor var han også glad for de fotos og informationer klubbens medlemmer kunne hjælpe med i den forbindelse.

Foredraget af Morten Alstrup kan kun anbefales til alle som har bare den mindste interesse for dansk motorsport, og hvad angår den kommende bog som han er ved at skrive kan jeg kun sige, at han allerede har solgt det første eksemplar - til mig!
For hvis bogen bare er halvt så god som hans foredrag, kan den kun blive 'lækker' læsning.

Som official og medlem af HMS vil jer personligt gerne sige:
"Tak Morten - jeg er glad for at jeg brugte min fødselsdag på dit foredrag! Det var en stor fornøjelse, som jeg kun kan anbefale til andre."

Selch

Læs mere om:
  • Ring Djursland
  •