Henrik Lundgaard fortæller om sin karriere |
Motorsportsdag 18/01/06
|
|
Når der på Ring Djursland lørdag den. 4. februar afholdes Djursland Motor Klub Autosports motorsportsdag, så vil Henrik Lundgaard fra Hedensted være en af talerne. |
|
Henrik Lundgaard vil midt i forberedelserne til den kommende sæson, tage sig tid til at være en af de mange hovedtalere i forbindelse med Djursland Motor Klub Autosport motorsportsdag. DMKA i daglig tale, gentager succesen fra 2005 hvor der var mødt utrolig mange op. Dagen er lavet med henblik på de mennesker der måske går rundt med en fremtid som racerkører i tankerne. Alle de danske klasser vil være repræsenteret og en repræsentant fra hver klasse vil holde et mindre foredrag og introduktion. Og det er her at Henrik Lundgaard kommer ind i billedet. Henrik Lundgaard startede som bekendt i rally - blandt andet med et EM til følge - inden han skiftede til den hjemlige danske DTC serie. Henrik Lundgaard vil fortælle om sine efterhånden lange og spændende karriere. Henrik Lundgaard vil blandt andet komme ind på overgangen fra at køre rally til pludselig at befinde sig på asfalten konstant omgivet af konkurrenterne. Ligeledes vil Henrik Lundgaard prøve at præcisere lidt mere om hvad hans opgaver er i teamet. Henrik Lundgaard kan endvidere oplyse at man i teamet har fået den første af de nye BMW'er og er begyndt klargøringen af denne. En testplan ligger også klar, men inden da skal man have udbygget kendskabet til bilerne, ligesom de skal klargøres. Desværre når Henrik Lundgaard ikke at få nogen af de nye biler med til arrangementet på Ring Djursland. Opbygningsfasen af bilerne er temmelig omfattende, og man er ikke så langt at man kan have en bil klar til arrangementet. Dons
Læs alt om Motorsportsdagen her Læs mere om: 04/02/06 - Ring Djursland - Motorsportsdag |
|
| |