Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

BMW Sauber F1.06 præsenteret

Formel 1 
17/01/06 

BMW Sauber præsenterede i dag deres nye 2006 racer i Valencia. Og som vanligt var det en præsentation med lys og farver og tysk grundighed.
 

Valencia banen lagde i formiddags bygninger til præsentationen og senere i dag vil den første shakedown af bilen blive kørt på banen. BMW Sauber er fusionen af 2 teams efter at BMW trak sig fra samarbejdet med Williams, og i stedet købte Sauber teamet. De to teams er nu implementeret i hinanden, og efter en travl men effektiv indkøringsfase, så er teamet nu klar og har præsenteret deres ny 2006 racer. Og som tidligere udmeldt fra BMW, så er bilens grundfarve hvid, og måske som følge deraf, med en tydelig markering af teamets sponsorer og samarbejdspartnere.


Den nye BMW Sauber F1.06 racer
(Foto: BMW Group Press Club)

Dr. Mario Theissen kom i sin præsentationstale ind på overtagelsen af Sauber teamet, og den historie kender alle vist efterhånden. Han kom også ind på besværlighederne med overgangen til V8 motorer. Han nævnte blandt andet, at hvor V10 motorerne kunne være kritiske i området mellem 12.000 og 14.000 omdr.min så er det helt anderledes forhold med V8 motorerne. Vibrationerne i V8 motorerne kommer på en anden måde og dr. Mario Theissen kunne fortælle at man i det forløbne arbejde kunne opleve de voldsomme vibrationer omkring de 16.000 omdr.min og at de faktisk kan forsætte højere op i omdrejningstallet. Det har givet visse problemer i forhold til motorens holdbarhed, men det har BMW fået løst - ifølge Mario Theissen.

Udover at bilen selvfølgelig blev præsenteret, så blev teamets kørere også præsenteret officielt. Udover Jacques Villeneuve som fulgte med i Sauber handlen - takket være hans 2 årige kontrakt - så blev der også budt velkommen til Nick Heidfeld, der tidligere har været hos Sauber. Teamets testkører blev også præsenteret. Som tidligere annonceret er det polakken Robert Kubica, som BMW har lavet aftale med om jobbet som test- og tredjekører i teamet.


Teamets kørere ved præsentationen
(Foto: BMW Group Press Club)

Dr. Mario Theissen prøvede i sin tale også at dæmpe forventningerne til teamet. Han sagde blandt andet at det er BMW's første år som selvstændigt team - godt nok med opkøbet af et andet team og ikke mindst erfaringerne herfra. Det betyder at man ikke skal forvente de store resultater det første år. I det første Grand Prix i Bahrain starter man derfor som team på en ottendeplads, hvilket er lig med Saubers slutplacering i 2005. Begge kørere var også på talerstolen, og begge udtrykte for så vidt det samme - nemlig at de glæder sig til at komme i gang med sæsonen, ligesom de ser frem til samarbejdet med BMW. Villeneuve sagde dog også at der nu er kommet større midler til rådighed og dermed en større mulighed for udvikling og fremskridt i teamet.

Alt i alt var BMW stolte af deres nye produkt. Dog vil man gerne nedtone forventningerne i deres første sæson som Formel 1 team. Det er et overgangsår hvor man bruger dele fra Sauber og BMW i alle områder af teamet. Man kan kun give teamet ret i, at når 2007 sæsonen starter, så er man mere lige med andre teams, og man fundet det spor eller den retning man skal udvikle bil og team hen imod. Med andre ord - så er 2006 et overgangsår for BMW Sauber F1 teamet.

Dons

Læs mere om:
  • BMW Sauber F1 Team
  •