I dag køres det 53. Macau Grand Prix, og her er den ene af hovedklasserne Formel 3 klassen, som en gang siden den blev introduceret i 1983 har haft en dansk vinder.
I debut året for Formel 3 klassen i forbindelse med Macaus Grand Prix, var det legendariske Ayrton Senna der vandt løbet.
Men allerede året efter kom den første, og hidtil eneste, danske sejr - den kørte John Nielsen i hus foran Stefan Johansson fra Sverige.
Der har været dansk deltagelse flere gange siden John Nielsens sejr, og to gange er det lykkedes for danske kørere at komme på podiet i Formel 3 klassen i Macau.
I 1993 sluttede Tom Kristensen på anden pladsen, og i 1994 sluttede Jan Magnussen på tredje pladsen.