Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Opel Motorsport Danmark scorede topresultater

DM Rally 
27/10/05 

- i DM-finale omkring Vejle
Både Martin Johansen og Karsten Isaksen i Opel Corsa Super 1600 samt Jørgen Vej og Finn Thomsen i Opel Astra Kit Car sluttede DM-rallysæsonen 2005 med bravour.
 

- Hastighedsprøverne i DM-finalen omkring Vejle fik tilføjet ekstra kolorit og udfordringer med regnvejr lige inden startflaget gik, forklarer teamkoordinator Finn Thomsen fra Opel Motorsport Danmark (OMD). - Dette forhindrede dog hverken Jørgen Vej eller Martin Johansen i at indfri 2005-strategien for OMD med 2 rallytemas i DM-slutstillingens TOP FEM.

Martin Johansen og Karsten Isaksen i deres Opel Corsa Super 1600 havde virkelig fået blod på tanden efter deres generalsejr i DM-semifinalen, som foregik under vanskelige forhold i de norske fjelde omkring færgebyen Larvik. Rallyparret satte trumf på ved at spå en gentagelse i DM-finalen: BCA Rally 2005. Med lidt konkurrenceheld på de kuperede veje omkring Vejle kunne rallyparret blive danske mestre.

- Først og fremmest gjaldt det et forsvar af sølvmedaljerne i DM-slutstillingen, oplyser Martin Johansen. - Det bedste forsvar er altid et velforberedt angreb, og vi beviste hensigternes rigtighed ved at køre generelt hurtigst på rallyets første hastighedsprøve.

Opel Corsa-mandskabet fortsatte føringen frem til midtvejs i rallyet, hvor et mislykket dækvalg kostede dyrebare sekunder på en hastighedsprøve.

- Som sagt var vejene meget fedtede og våde efter regnskyllet, fortsætter Martin Johansen. - Vi valgte derfor at fortsætte på regnvejrsdæk, og dette gav desværre bagslag, fordi jeg fik problemer med at få ordentlig bid i svingene.

- En heftig slutspurt cementerede en slutplacering som treere generelt i BCA Rally 2005, supplerer co-driver Karsten Isaksen. - Et dansk mesterskab i Super 1600 samt vice-danmarksmestre totalt er yderst tilfredsstillende i vores første sæson med den nye rallybil.

Taktikken for Jørgen Vej og Finn Thomsen i BCA Rally 2005 var forfølgelsen af en mikroskopisk chance for DM-bronze. Dette krævede en generalsejr i rallyet omkring Vejle.

- Vi blev nok taget lidt på hælene med regnvejret i rallyets start, konstaterer Jørgen Vej. - De fugtige veje med krydret med nedfald af blade drillede os en smule omkring den optimale opsætning af undervognen. Vi satte derfor en pæn portion sekunder til, før vi atter fik optimalt bid på de tørre veje.

Jørgen Vej og Finn Thomsen kørte sig flot op i generalklassementet, hvilket blev belønnet med en femteplads i slutresultatet. Samtidig rykkede Opel Astra-mandskabet frem til en fjerdeplads i DM-slutstillingen 2005.

- Der er stadig masser af udviklings-potentiale gemt i rallybilen, pointerer Jørgen Vej. - Vi skal smugtræne lidt mere på fugtige asfaltveje inden DM-sæsonen 2006. Vi er dog pænt godt tilfredse med slutresultatet som firere i totalklassementet. Dette giver et godt afsæt for at snakke seriøst med om DM-medaljerne til næste år.

Begge rallyteams i Opel Motorsport Danmark er repræsenteret ved den store udstilling BILER FOR ALLE i Messecenter Herning den kommende weekend 29.-30. oktober 2005. Her får tilskuerne mulighed for at køre en uforglemmelig tur i rallybilerne sammen med Jørgen Vej eller Martin Johansen, hvilket sker på dyrskuepladsen i Herning ved KØR MED DE KENDTE.

Opel Motorsport Danmark

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • 22/10/05 - Bramming - DM Rally
  •