Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Et rigtig flot rally

DM Rally 
26/10/05 

Kjeld Seidler & co-driver Morten Gravgaard kom på flere prøvelser i weekendens BCA-Rally 2005 i Vejle. En gearkasse drillede og da vejret skiftede var holdet for lang tid om at finde de rigtige dæk frem!
Men selve arrangementet var perfekt!
 

- Bedre rammer og bedre prøver til at afgøre et Danmarksmesterskab kan man ikke ønske sig! Fortæller en endnu lidt ekstatisk rallykører i telefonen på vej hjem.
- At få lov at køre hastighedsprøve i Munkebjerg skoven langs Vejle fjord er bare fantastisk. Der findes næppe sværere prøve i det ganske land. Og servicepladsen på BCA, Vejle Bilauktion findes slet ikke bedre. Tag over hovedet til knap 100 rallybiler og deres lige så mange servicevogne. Det er fantastisk flot. Mega ros til Bramming-folkene!

Næstved-holdet blandede sig straks fra starten af løbet meget tæt omkring TOP-10, men da vejene efterhånden tørrede op, burde Seidler & Co. nok have været lidt hurtigere ude med 4 friske tørvejrsdæk!

- Det er så nemt at se i bakspejlet, men når beslutningen skal tages op til en hel time før dækkene egentlig skal bruges, så er det et lotteri. Vi valgte safe-modellen og tabte - længere er den ikke, supplerer co-driver Morten Gravgaard, Kolding.

Det konservative dækvalg bragte holdet til en 12 plads generelt, og da så også gearskiftet viste sig fra den vrangvillige side, blev det ved denne placering på målstregen.

BCA-Rally blev i øvrigt et utroligt spændende opgør. De tre hurtigste hold kom i mål inden for bare 9 sekunder - en værdig og spændende afslutning på en DM finale. Intet var givet, før målstregen var passeret.

Seidler og Peugeot 306'eren skal lige forbi garagen og have gearskiftet repareret inden turen den 5/11 går til sæsonens sidste løb i Kaltenkirchen i Tyskland.

Seidler Motorsport


Læs mere om:
  • 22/10/05 - Bramming - DM Rally
  •