| Det var Pierluigi Martini der kørte den første Minardi. Og hans indsats den sæson var ikke imponerende. Men Martini blev alligevel i mange år synonym med det lille italienske team. Godt nok rykkede han ud efter den første sæson, men midt i 1988 vendte han tilbage og scorede ved samme lejlighed teamets første point.
Det var også Pierluigi Martini der var chauffør i den periode hvor Minardi havde deres bedste tid. I sidste halvdel af 1989 rykkede bilen ret meget frem i feltet, fra de sædvanlige startplaceringer i den bagerste trediedel. Tre gange i de sidste fire løb kvalificerede Martini sin racer i top fem. Bedst gik det i Australien, hvor han var 3'er. Pointmæssigt hentede Martini hele fem point i 1989, og med et til Luis Perez Sala, fik Minardi i alt seks point det år.
Men højdepunktet kom med 2. pladsen i kvalifikationen til årets første løb i 1990. Martini kørte næsthurtigste tid og holdt ved siden af Gerhard Berger, da sæsonen blev sat i gang. Men sæsonen bød ikke på point. Man havde allerede i vinterpausen lavet en aftale med Ferrari om leverance af motorer fra 1991, så 1990 var et vente-år.
Ferrari motorerne kom i 1991, men blev aldrig den store succes for Minardi. En fjerdeplads i San Marino blev det bedste resultat - også hentet af Martini. Men set over en sæson var det hele lidt skuffende. Martini forlod teamet, men vendte tilbage midt i 1993.
2002 - Paul Stoddard ved roret i en Minardi racer.
(Foto: KL Minardi)
Sæsonens dramtiske højdepunkt for teamet og de to kørere, Christian Fittipaldi og Martini, var afslutningen på Det Italienske Grand Prix, hvor Fittipaldi med afsæt på Martinis racer, lavede en flot saltomotale, landede på bugen og kurrede over målstregen.
Men ellers var Minardi på det tidspunkt, på trods af en ret god sæson, et økonomisk trængt hold. Derfor fusionerede de med udgangen af sæsonen med et andet lille italiensk team - Scuderia Italia, der havde været med i Formel siden 1988. I mange år havde de kørt med Dallara biler - og det endda med en vis succes. Men i 1993 havde de skiftet til Lola og ikke havde andet en vrøvl med bilen.
Fusionen betød at Michele Alboreto, VM sølvvinderen fra 1985, kom til Minardi og kørte sammen med Martini. Sæsonen gik udmærket, men ikke fantastisk. Alboreto lod sig pensionere fra Formel 1 med udgangen af sæsonen, mens Martini kæmpede videre et stykke tid, men i løbet af 1995 forlod også han teamet, og sporten.
Men Minardi har også været stedet hvor flere gode kørere har trådt deres første racersko. Den første var Alessandro Nannini, der kørte for teamet i 1986 - 1987. Senere kom folk som Giancarlo Fisichella, Jarno Trulli, Mark Webber og ikke mindst Fernando Alonso til. Og Minardi havde fået en ny berettigelse - det var stedet hvor talenter, mod betaling forståes, kunne få en chance. Og så var det også hos Minardi at Nicolas Kiesa for et par år siden fik en håndfuld løb.
2003 - Nicolas Kiesa.
(Foto: European Minardi)
Økonomisk set har Minardi aldrig været nogen guldgrube - snarere et sort hul. Og det har længe været tydeligt at Paul Stoddart har været interesseret i at sælge det hele, eller noget af det - næsten hvad som helst, bare han kunne få penge ud af det. Og med Red Bulls køb af teamet og navneskiftet til Squadro Torro Rosso, forsvinder navnet Minardi. En succes blev det aldrig, men i modsætning til alle de andre små teams fra 80'erne, så overlevede det, og det i sig selv er vel teamets største bedrift.
Martin Møller-Thomsen
Læs mere om:
Minardi F1 Team |
