Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Kinas GP - Set og sket - Bunden

Formel 1 
17/10/05 

Så blev årets sidste GP kørt uden at det rykkede på noget blandt de nederste 5 teams. Til gengæld kan vi konstatere flere navne- og ejerskift.
 

Red Bull havde chancen for at rykke foran BAR, men det lykkedes ikke. Kun 3 points blev indhentet. Men faktisk fik 3 af de 5 teams i bunden points. Som sædvanlig var det Jordan og Minardi der ikke fik noget udbytte.

BAR - 38 points:
Det koster ikke at få points i 9 GP'er. BAR fik af forskellige årsager intet udbytte i sæsonens første 9 GP'er. Det koster når regnskabet gøres op, så teamet må tage til takke med sjettepladsen sammenlagt. Det kinesiske GP blev ikke nogen dans på roser for teamet. Sato-botøren var igen på spil. Denne gang var det dog kun en tyvstart man kan hænge ham op på. Det var en defekt gearkasse der tvang ham ud af løbet. Men som sæsonen er forløbet for hans vedkommende, er det vel ikke så underligt at Honda ikke putter ham i det nu tidligere BAR team. Jenson Button blev offer for især den første safetycar periode. Den kostede ham tre placeringer som han ikke fik hentet igen. Jenson Button udtalte efter løbet at bilen var rigtig god i den første del af løbet, men begyndte i anden halvdel at bilen at blive ringere. Hvad der blev ringere ville han dog ikke sige, men dæk og motor kan være årsagerne til dette. Nick Fry, CEO i teamet, antyder at Sato nok snart er på banen igen. "Dette var hans sidste løb for BAR-Honda, men vi håber at se ham tilbage igen meget snart."

Red Bull - 34 points:
Selv om det ikke blev til points i alle GP'er, så må Red Bull trods alt være sæsonens måske største positive overraskelse. At komme så langt på stumperne af det mere end middelmådige Jaguar team er godt klaret. De mennesker der sidder og laver statistik vil snart komme med adskillige resultater over hvor godt Red Bull egentligt har klaret sig. Og så endda med nye kørere i teamet på nær C. Klien. Dagens race viste lidt af det potentiale som teamet har vist ved flere lejligheder i sæsonen. Man kan gennemføre GP'er i et ganske godt tempo, og det giver points. Det gjorde det ikke i Jaguar og for så vidt heller ikke i Stewart tiden. Der var det ofte at man ikke kom i mål. Den første safetycar perioden blev også lidt drilsk for Red Bull og især D. Coulthard. Den kostede placeringer. Til gengæld kom så C. Klien bagfra og fik sin bedste placering nogensinde. Det skal dog siges at C. Klien ikke kørte i pit under den anden safetycar periode. DC var hverken glad eller sur. Som han sagde efter løbet, så er safetycar periode et tidspunkt i løbet hvor man enten vinder eller taber. Han blev offer for lidt forvirring i forbindelse med den første periode. Klien var selvfølgelig ovenud lykkelig for sin placering, og han sagde da også at som det hele forløb, kan han ikke være utilfreds med noget - tværtimod. Teamet siger delvist farvel til Cosworth. Motorerne skal leveres til Squadra Toro Rosso - mens Red Bull senior teamet skifter til Ferrari kundemotorer. Alt i alt en glimrende sæson af Red Bull - grænsende til det fremragende.

Sauber - 20 points:
Sauber kunne intet nå andet at score points - og det gjorde Massa så i sit afskedsløb for teamet. JV lignede teamet, noget der er ved at være slut. JV var tilfreds med bilen, han beklagede - ærligt nok - at han totalt kiksede de to starter efter safetycar perioderne. Det kostede og han måtte nøjes med at duellere med Trulli og Monteiro om nogle af de bagerste placeringer. Felipe Massa som har sikret sig et job næste år, kørte derimod godt til som vi normalt kender ham. Han formåede bl.a. at holde M. Webber bag sig i den sidste del af løbet - sikkert stærkt motiveret af Peter Sauber som lovede ham en bil hvis han kunne holde sjettepladsen i mål. For Peter Sauber var det et vemodigt GP. Det var hans sidste som teamejer om end at han har aktier i det nye BMW team. Men Sauber æraen er slut - og det skete med points.

Jordan - 12 points:
Jordan er det tredje som skifter navn. Teamet blev købt af manden bag "The Midland Group", russisk-canadieren Schnaider, og skifter i næste sæson navn til Midland. Det blev et endeligt farvel til Jordan navnet som team. Og det skete med dramatik. Karthikeyan var årsag til den anden safetycar periode da han fulgte efter Trulli rundt i sving 13 men kom ud på den grønne asfalt og tabte bilen. En alvorlig tur i barrieren og ud på banen igen. 2 hjul og næsepartiet på bilen blev revet af. Karthikeyan slap med blå mærker og en øm nakke. Monteiro var gennem sæsonen meget stabil. Havde han ikke måttet udgå i Brasilien, havde han sandsynligvis gennemført alle 19 GP'er i denne sæson. Under alle omstændigheder ny rookie rekord i Formel 1. Samtidigt er han den kører der har kørt flest kilometer i sæsonen. Imponerende. Hvilket så bevidner en meget stor stabilitet både hos kører og bil. Karthikeyan har ikke kunnet leve op til det - tilsyneladende af flere årsager. Lidt for megen chancetagen, måske ikke samme talent som Monteiro og sikkert andre grunde også. Monteiro sluttede løbet på en placering som nr. 11 efter faktisk at have duelleret med JV og Trulli. Farvel til Jordan og måske de to kørere og goddag til Midland i næste sæson.

Minardi - 7 points:
Det er ikke tit at man ser én Minardi køre næsten lige om med en Ferrari. Det var næsten tilfældet i dag, men det har dog andre årsager end lige at Minardi pludselig er meget gode. Albers og M. Schumacher startede med at køre sammen på opvarmningsomgangen. Begge nåede at skifte til deres respektive reservebiler og kunne være med i løbet. Men Albers havde en af de dage hvor alt gik galt. Få omgange før mål forsvandt den ene af hjulboltene fra bilen og det endte med at Albers måtte udgå efter at han dog fik kørt bilen i pit. Doornbos derimod kørte faktisk et helt fredeligt løb og det var netop han som sluttede lige efter en Ferrari kørt af Barrichello. Nu er det slut for Minardi. Teamet har stort set alt tid kæmpet en sej kamp med manglende økonomi og har absolut ikke fået noget forærende på banen. Det skulle da lige være på Indianapolis i år, hvor teamet opnåede 7 points. Mere end de sidste 3 - 4 år tilsammen. Og måske er teamet kørt træt og derfor Paul Stoddart valgte at sige stop. Squadra Toro Rosso hedder teamet i næste sæson, og så er situationen en helt anden.

Dons

Læs mere om:
  • 16/10/05 - Shanghai - Formel 1 - FIA F1
  •