Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

4-timer

Han skifter side

4-timer 
11/10/05 

Teamkoordinator sætter sig selv i bilen i weekenden
Der skal mange folk til for at få et team i Danish Touringcar Championship på vinderkurs. De mest kendte er naturligvis kørerne, som styrer bilerne mod det ternede flag, mens der er masser af mennesker i pitten og paddocken, som også har en stor betydning.
 

En af dem er Peter Jæger. Til daglig fungerer han som teamkoordinator hos Team Essex Invest, men i den kommende weekend skifter han side. Han sætter sig nemlig selv bag rattet af en af de to DTC-BMWer, som teamet indsætter i 4-timers løbet på Padborg Park.

"Det er noget, som pludseligt opstår," siger han om baggrunden for den forestående debut. "Meningen var, at John Nielsen, Casper Elgaard og Philip Andersen skulle køre den ene bil, og Jens Møller, Peter Halvorsen og en tredjemand skulle køre den anden. Tredjemanden fik kolde tæer, og så gav Halvorsen mig buddet."

Fokus for Peter Jæger bliver derfor helt anderledes, end da DTC-serien sluttede året for halvanden uge siden. Dengang stod han ved sidelinien og kom med en masse gode råd og anvisninger til teamets kørere. Nu er det pludselig ham, der sidder i bilen og bliver talt til.

"En racerkører plejer at glemme de kloge ting, man siger til ham inden et løb, men jeg skal prøve at huske det," siger teamkoordinatoren. "Halvorsen og jeg bliver jo rådgivet af en dobbelt mester (Casper Elgaard, red.) og Danmarks første Le Mans-vinder (John Nielsen, red.), og vi har Møller som kaptajn, så det skal nok gå. Siden Halvorsen og jeg tog licens, har vi altid truet med, at vi ville sætte reservekørerne i bilen, hvis ikke de faste kørere gjorde det godt nok."

Peter Jæger lægger ikke skjul på ambitionerne for søndagens løb på Padborg Park.

"Vi skal stå øverst på skamlen," siger han.

Men der er jo også en anden Team Essex Invest-bil med i feltet?

"Og?" kommer svaret. "Et løb er ikke færdigt til man har set det ternede flag. Hvis Møller gør det, han skal, så kan Halvorsen og jeg trille rundt og hygge os."

Fotograf: Birger Vilén.


Læs mere om:
  • 16/10/05 - Padborg Park - 4-timer
  •