Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

4-timer

Team Essex Invest med tre biler på Padborg Park

4-timer 
12/10/05 

Ved fire timers løbet på Padborg Park den kommende weekend, stiller de nykårede DTC mestre fra Team Essex Invest til start med tre biler. To BMW'er i DTC klassen og en Renault Clio i Clio Cup klassen.
 

Den ene BMW bliver kørt af tre af teamets normale kørere, nemlig Casper Elgaard, Philip Andersen og John Nielsen. I den anden BMW finder vi teamets fjerde sædvanlige kører, Jens Reno Møller, der her får selskab af den tidligere DTC kører, Pierre Legarth og teamejer Peter Halvorsen. Clio Cup raceren bliver kørt af golfspilleren Anders Hansen, en af teamets sponsorer, Lars Vilhelmsen, samt team-koordinator Peter Jæger.


Team Essex Invest stiller med to af disse BMW'ere på Padborg Park.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Vi ser løbet som en hyggelig afslutning på sæsonen", siger teamchef John Nielsen. "Hele teamet kommer med koner og børn, og hele Essex koncernen er inviteret med. Det glæder vi os meget til. Selvfølgelig går vi efter at vinde løbet med den ene bil, men det hele er mest for sjov", slutter John Nielsen.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • 16/10/05 - Padborg Park - 4-timer
  •