Bruno lagde ud med at køre 3. hurtigste tid i den fri træning om lørdagen, mens regnen skyllede ned over Jyllands-Ringen - lige den vejrtype der passer både Bruno og 307'eren.
(Foto: Motorsporten.dk)
Det var lidt mere tørt i vejret til den første af tidtagningerne, her blev det til en 8. plads.
I den anden tidtagning var der igen kommer mere fugt på banen, og straks rykkede Bruno frem i placeringerne - det blev her til en 5. plads, et sekud fra den hurtigste kører.
5. pladsen blev også Brunos samlede placering, da man kombinerede tiderne fra de to tidtagninger, så han var ved godt mod inden søndagens to løb.
Hvert af de to løb var på 10 omgange på den 2300 meter lange bane, i det første af dem var Bruno hele tiden med helt oppe foran, og han krydsede målstregen som nummer fire, hvilket ud over mange point til mesterskabet også sikrede ham en god startplacering til det andet løb.
(Foto: Motorsporten.dk)
Med en fin start, var Bruno igen med helt oppe foran, og gennem hele første halvdel af løbet kæmpede han med om pladserne på podiet, men en hård påkørsel fra en af konkurrenterne slog hans batteri løst, med det resultat at motoren 'døde' hvergang han drejede til venstre - noget man gør mange gange på Jyllands-Ringen - og på 7. omgang 'døede' motoren helt - der var det helt slut med strømmen.
Det var en tydeligt skuffet Bruno Rasmussen, der søndag eftermiddag pakkede sammen, for at drage hjem til Tyskland.
Han havde dog fået bevist at han har farten - nu mangler han bare det held som der også skal til i motorsport.
Selv om DM Finalen markerede afslutningen på dette års mesterskabsløb, så er sæsonen ikke helt slut for Bruno.
Søndag den 16. oktober køres der 'Mini Le Mans' på Padborg Park, hvor Bruno skal deltage i et 4-timers løb. Hr. Nielsen
Læs mere om: 02/10/05 - Jyllandsringen - Yokohama Cup Gr. N 2000 |