Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Den Blå Avis MC 600 Challenge

Nicolai Sørensen sejrede og Søren Hole vandt

MC600
Challenge 

03/10/05 

Titelkandidaterne løste hver især deres opgave i Den Blå Avis MC600 Challenge
Nicolai Sørensen, Thisted, og Søren Hole, Kalundborg, havde hver især chancen for at vinde den mest prestigefyldte Road Racing-titel af dem, Den Blå Avis MC600 Challenge, da FDM Jyllandsringen lagde asfalt til årets sidste finale.
 

Hver af de to kandidater havde klare opgaver, som de løste til ug med kryds og slange. Nicolai Sørensen skulle vinde finalen for at holde liv i sine drømme, og det gjorde han. Men Søren Hole skulle blot slutte på femtendepladsen, og det gjorde han også, og dermed blev det vestsjællænderen, som kunne kåres som den samlede vinder af serien.


De tre bedste i Den Blå Avis MC600 Challenge: (f.v.) Nicolai Sørensen, Søren Hole og Steven Tirsgaard.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Tidligere på året har Søren Hole viste både blændende og hurtig kørsel, hvor han har været helt i front. Den opgave overlod han til Nicolai Sørensen, der på sin gule Honda CBR 600 RR kørte fra alt og alle og dermed viste sig som en værdig vinder af sølvmedaljen. I stedet kørte Søren Hole endnu et løb på det sikre, hvor det gjaldt om at få motorcyklen hjem i points og frem for alt undgå styrt.

På papiret kunne det godt se ud til, at der ikke blev kørt rigtigt race i motorcykelklassen på årets første oktobersøndag, men det blev der. Hele fem kørere havde chancen for at vinde bronzemedaljen i Den Blå Avis MC600 Challenge, og det resulterede i offensiv kørsel og masser af tætte fighter.

Op til weekenden var Steven Tirsgaard, Herning, storfavorit til bronzen, men en mildest talt elendig præstation i lørdagens pre-finale betød ikke blot, at flere af konkurrenterne hentede ind på ham i tabellen. Den dårlige lørdagspræstation resulterede også i en beskeden startposition som nummer 17.

De hårde odds betød dog ikke noget for Suzuki-køreren, der dog kastede sig over opgaven med krum hals. Efter fire omgange var han fremme på en ottendeplads, og nu skulle der virkelig kæmpes for hver eneste overhaling. Den forsvarende mester i Den Blå Avis MC600 Challenge, Kim Philip, Blommenslyst, var en af de hårdere modstandere, men alligevel kom Steven Tirsgaard forbi, og med fem omgange igen lå han lige i baghjulet på sin rival i bronzeopgøret, Søren Lauridsen, Værløse, der sad på andenpladsen. Der fulgte en hård, men intens duel mellem de to, og det endte med, at Steven Tirsgaard kunne gå forbi og dermed bevise, at han er værdig vinder af bronzen.

DBA MC600 Challenge

Læs mere om:
  • 02/10/05 - Jyllandsringen - MC600 Challenge
  •