66 & 99 |
Saxo Cup 23/09/05
|
|
Ingen i OK Saxo feltet er så lige som de to kørere, # 66 Claus Christensen og # 99 Leon Sørensen. Det er ikke tilfældigt, at deres startnumre er spejlvendte, for Claus og Leon har haft mange gode dyster i go-kart sporten, hvor de har skiftedes til at vinde. |
|
Da Claus Christensen i 2004 startede op i Saxo Cuppen var det med Leon Sørensens far som mekaniker. Dermed fik Claus et forspring til Leon, da denne i 2005 også begyndte at køre Saxo. Men da Leon samtidig overtog sin far som mekaniker, varede det ikke længe før den lærenemme Leon Sørensen avancerede op gennem feltet. Spændt har vi på sidelinien ventet på den dag, hvor # 66, Claus Christensen og # 99 Leon Sørensen igen mødtes på forreste startlinie og kunne fortsætte kampen fra go-kart tiden.
Den hvide Saxo med nr. 99, kørt af Leon Sørensen. og den sorte Saxo med nr. 66, kørt af Claus Christensen. (Foto: Saxo Cup)
Det skete ved sidste weekends løb på Padborg Park, hvor Leon oven i købet med en kanontid i tidtagningen fik bedste startplads til begge løb. Ved siden af ham kom vennen, Claus Christensen, som trods alt havde kørt en sæson mere end Leon. Så nu hed det 99 - 66.
I første løb snuppede Leon Sørensen starten og selv om han alle ti omgange blev stærkt presse af Claus Christensen, formåede han både at slå banerekorden og vinde løbet foran Claus. Altså 99 - 66.
De to konkurrenter fra go-kart banerne, Leon Sørensen (tv) og Claus Christensen kæmper videre på de store bilbaner. (Foto: Saxo Cup)
I andet løb var det blevet regn og den våde bane stillede større krav. Her fik Claus Christensen det bedste greb i starten og førte løbet indtil han ramte en vandpyt og snurrede rundt. Han røg ned på tredjepladsen - lige foran Leon Sørensen. Og så kunne 66 & 99 dyste igen. Claus reddede tredjepladsen tæt fulgt af Leon Sørensen. Altså 66 - 99. Læs mere om: 18/09/05 - Padborg Park - Saxo Cup |
|
| |