Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford 1800

Flot race i Formel Ford 1800 på "Parken"

F1800 
21/09/05 

Hele 16 kørere var tilmeldt til Padborg Prix i det sønderjyske
Nogle af "sofakørerne" havde endelig fået støvet sig selv og bilerne af, samtidig med at et par svenske kørere kunne se en fordel ved at deltage i de sidste par løb i Danmark.
Samtidig var der debut til Mads Flintholm og Erling Hagerup.
 

1. heat blev et forrygende race med grand old mann Egebart og unge Nicki Thiim i en forrygende fight med svenske David Olsson liggende lige efter paret til at udnytte de mindste fejl hos de førende kamphaner.
En skam at dette løb blev kørt på et tidspunkt hvor TV 2 endnu ikke var begyndt på deres sendetid. For her gik TV seerne virkelig glip af race når der er allerbedst.

Desværre blev "kampen" fløjtet af 4 omgange før planlagt p.g.a. Simon Parker lufttur og senere fusion med et af TV 2´s kameraer.

Og set i bakspejlet er vi alle glade for at der ikke skete større personskade ved dette uheld.

Men summa sumarum så var det Egebart der løb med sejren med Thiim på anden pladsen og David Olsson som treer.

2. heat blev gennemført i øsende regnvejr, og her var det igen Egebart der tog teten og kørte et forholdsvis udramatisk løb hjem uden at komme i særlig store vanskeligheder på førstepladsen.
Andenpladsen kørte Kim Humborstad hjem foran Nicolaj Johansen som virkelig har fået fart i den aldrende Mygale her i de sidste par løb.

I den samlede stilling fører Mark Kamstrup DM og mangler således kun 4 points i finaleløbet på Jyllands Ringen for at kunne køre sit DM hjem.

Men fremtiden ser absolut meget lys ud med de mange nye kørere. Og et felt på en 18 - 20 biler til næste år, er helt sikkert ikke urealistisk.

Hans-Jørn S. Andersen


Læs mere om:
  • 18/09/05 - Padborg Park - F1800 - DM
  •