Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Afgørelsen må vente

Danish
Touringcar
Challenge 

22/09/05 

Martin Pedersen holdt liv i sine DTC Cup-drømme
Før Padborg Park havde Martin Pedersen, Køge, proklameret, at han ville gå efter to podiepladser. En i DTC Cuppen og en i det generelle resultat.
 

Kun en gang kom Peugeot-køreren på podiet, og selv om det blot var i DTC Cuppen, så var han alligevel alle sin private konkurrenterne overlegen.

Både i pre-finalen og finalen blev det til sejre for køreren, som dermed halede så meget ind på Michael Carlsen, Vissenbjerg, at afgørelsen om DTC Cuppen først falder ved DM-Finalen på FDM Jyllandsringen den 2. oktober.

Mærkerivalen fra Fyn leverede nemlig ikke en af sine bedste præstationer på Padborg Park. Ligesom mange andre lykkedes det ham ikke at finde det rette set-up på bilen, da det stod klart, at såvel pre-finale som finale skulle køres på en våd bane. Hurtigheden manglede derfor, og Michael Carlsen højst kunne tabe ved at køre aggressivt, valgte han en mere forsigtig taktik, der betyder, at han stort set blot skal gennemføre DM-Finalen for at DTC Cuppen er i hus.

Det betyder, at Mike Legarth, Vamdrup, fjorten dage endnu kan kalde sig DTC Cup-mester. Efter en sommersæson, hvor mekanikken konstant har drillet, spillede klaveret meget bedre, og med en andenplads i finalen kunne racerborgmesteren for første gang i fire måneder betræde et præmiepodium, om end det nu er et år siden, at han har betrådt det allerøverste trin.

Jens Møller, Ikast, var en anden af feltets private BMW-kørere, som havde genfundet noget af den form, man så ham levere først på sæsonen. Det blev til en tredjeplads i en meget begivenhedsrig pre-finale, hvor han bl.a. oplevede at blive skubbet rundt af David Falch, Roskilde, under en safety car periode, mens han midt i løbet måtte forsvare sig hårdt overfor René Ramussen, Frederikssund. David Falch endte på andenpladsen i pre-finalen, men måtte ligesom Jens Møller udgå af den efterfølgende finale.

I det hele taget var der mange af privatkørerne, som led under det våde føre og de følgeeffekter, det havde.

Allerede i starten af pre-finalen endte Carsten Leveau, København, baglæns i sandkassen, mens Jens Enemark, Kruså, måtte opgive en andenplads i DTC Cuppen i samme løb, da han viskermotor holdt op med at virke. I finalen endte Kim Lund, Silkeborg, i autoværnet, mens David Falch, Jesper Sylvest, Jægerspris, og Hans Hartmann, Herning, kun fik kørt en omgang af finalen, inden de ufrivilligt måtte stoppe.

Sådanne problemer havde John Hansen, Kruså, derimod ikke. Efter en sæson, hvor mekanikken stort set konstant har drillede, fejlede den røde Alfa Romeo intet. Den stort set bare kørte og kørte, hvor det våde føre i den grad kompenserede for de hestekræfter, bilen savner.

Pre-finalen sluttede med en femtendeplads og ni DTC Cup-points, mens sønderjyden i finalen blev tier og fjerdebedste privatkører - et resultat, som ikke skyldtes frafald blandt konkurrenterne. John Hansen havde måttet kæmpe sig til placeringen, hvilket bilens bulede bagende tydeligt beviste!

Fotograf: Birger Vilén.
Læs mere om:
  • 18/09/05 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •