Team AutoMester kørerne Henrik Larsen og Per Poulsen ligger efter weekendens resultater til at kan afgøre mesterskabet imellem sig. Den eneste der nu kan blande sig i topstriden er Tom Pedersen som teoretisk kan køre sig ind på andenpladsen i den samlede mesterskabsstilling. Men alt dette bliver vi klogere på når de sidste to heats i klassen bliver kørt om små to uger på Jyllandsringen. De to AutoMester kørere tog som sædvanligt godt for sig af de hurtige tider. I træningen blev Henrik Larsen og Per Poulsen henholdsvis nr. 3 og 4. I tidtagningen var situationen næsten den samme, dog blev Per Poulsen noteret for femte hurtigste tid. I første heat udgik Henrik Larsen allerede på første omgang efter at fungeret som stopklods for en bagfra kommende kører. Det gav en tur i sandet og så var det heat væk. Per Poulsen erobrede tredjepladsen efter de to køreres uheldige møde og kørte podieplaceringen hjem. Foran var kun gæstekøreren Jan Magnussen, som tog sig af førstepladsen og satte ny banerekord, og Kasper Jensen. I andet heat var Henrik Larsen med igen, og der var noget der skulle revancheres. Der gik ikke lang tid før de to Team AutoMester kørere havde sat sig på de to første pladser, men blev bagfra truet først af Patrick Ernstson og senere af Jesper Davidsen som havde kørt sig godt op, men fravriste de øverste to trin på podiet fra Team AutoMester kørerne kunne han dog ikke. Henrik Larsen var selvfølgelig ikke glad for at have mistet en masse points, men som han sagde efter løbet, så fik Per Poulsen nogle gode points i begge heats og nu er Team AutoMester så godt som sikker på titlen. "Der blev kørt noget rigtig godt race i andet heat, og da vi fik de to øverste placeringer, ser det ud til at vi selv kan afgøre mesterskabet imellem os." Larsen og Poulsen - hvem bliver mester? (Foto: Motorsporten.dk)
Per Poulsen blev i løbet af ugen far til en dreng, men der var nu ikke den store forskel at mærke på hans kørsel. Per Poulsen kørte en tredje- og en andenplads hjem i de to heats, og hentede 12 points på Henrik Larsen. Alt ligger nu til at Automester teamet selv kan afgøre tingene. Per Poulsen udtalte efter søndagens race, at som det forløb, kan Automester teamet selv bestemme hvem der skal have mesterskabet. "Jeg havde det lidt underligt med bilen. Det kneb lidt med farten i tørvejr, mens den faktisk var hurtigere i regnvejr. Det var ikke det jeg havde regnet med i forhold til vores setup. I teorien er det kun Tom Pedersen der kan blande sig, og det kun om andenpladsen. Havde min teamkollega Henrik Larsen fået et større forspring, var tingene for så vidt afgjort, men nu er spændingen bevaret til sidste afdeling på Jyllandsringen. Men nu må vi se hvordan de to heats forløber på Jyllandsringen. Vi kan selv finde ud af det indbyrdes hos Team AutoMester." Dons
Læs mere om: 18/09/05 - Padborg Park - Clio Cup - DK |