Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Philip uheldig

Danish
Touringcar
Challenge 

19/09/05 

Denne weekends Padborg Super Prix er bestemt ikke en weekend Philip Andersen vil tænke tilbage på med gode minder.
 

Philip fik ellers en fair start på weekenden, hvor han kørte 12. hurtigste tid i lørdagens fri træning, han var her 0,8 sekund fra de hurtigste kørere i serien.


(Foto: Motorsporten.dk)

Men i tidtagningen senere på dagen begyndte Philip's problemfyldte weekend, da han med tiden 1:03,569 placerede sig på 15. pladsen, som desværre ikke giver adgang til Super Pole, og dermed heller ikke til en startplacering mellem de forreste til det første løb.
"Jeg kørte af under tidtagningen, og det brød min rytme" - konstatere Philip Andersen.

Søndagen startede pænt for Philip, der her kørte 8. hurtigste tid ud af de 24 kørere der deltog i DTC klassen denne weekend.
Philip var her 0,7 sekund fra den hurtigste kører, og det på trods af at banen til søndagens kørsler var skiftet fra tør til regnvåd.

Til de første af løbene - Pre Finalen over 13 omgange - fik Philip en god start, men efter 4 omgange så er det slut.
Han bliver påkørt, og må udgå med en knækket sporestang!

De hurtige mekanikere i Team Essex Invest får i pausen skiftet sporestangen, sporet bilen og gjort den klar til det andet løb.
Igen her var Philip uheldig, han fik forbremset sig for enden af langsiden, og måtte tage den lange tur gennem pitten, noget som koster en del placeringer.


(Foto: Motorsporten.dk)

De resterende omgange bliver brugt på at kæmpe sig tilbage gennem feltet, og han kan efter de 13 omgange i Finalen køre over målstregen som nummer 12.

"Det var en rigtig møg dag, faktisk en rigtig møg weekend" - udtalte Philip Andersen søndag eftermiddag - "jeg er lidt træt af fejlen under tidtagningen, så det er helt klart noget der skal arbejdes på, så jeg ikke begår samme fejl på Jyllands-Ringen til DM-Finalen."

I kørernes mesterskab ligger Philip Andersen nu på 10. pladsen, og i teammesterskabet ligger han sammen med teamkollega Jens Reno Møller fra Team Essex Invest Development på 4. pladsen.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 18/09/05 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •